About this role
Stillingsopslag Dygtig og engageret advokatsekretærelev søges. Vi tilbyder en elevplads, hvor du vil blive oplært i at håndtere forskellige sagstyper på advokatkontoret. Du vil især blive introduceret for arbejde vedr. ejendomshandler, inkasso samt ejendomsadministration, men du vil også prøve kræfter med andre områder som eksempelvis familieret, arveret, strafferet og selskabsret. Vi forventer, at du er lærenem, velformuleret, god til at stave og regne. Vi forventer også, at du er god til at danne dig et overblik, og at du tager ansvar og bidrager til teamet med flittig arbejdsindsats og en positiv indstilling. Du vil blive oplært i ny IT og lader dig ikke afskrække af at skulle lære vores specielle programmer til håndtering af advokatsager og ejendomsadministration, domstolenes sagsportal, Office-pakken, diktatsystem og øvrige nye områder at kende. Du lærer at udarbejde breve og dokumenter, og du vil altid have en advokat eller sekretær/administrator at spørge til råds. Din uddannelse veksler mellem praktik på vores kontor i Fredericia og skoleperioder. Uddannelsen varer i alt 2 år. Vores advokatfirma er beliggende i Fredericia midtby og er bestående af 9 engagerede kolleger. Vi er kendetegnet ved godt og professionelt arbejdsklima, dygtige og dedikerede medarbejdere og stor frihed. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV på [email protected] senest 15. oktober 2026. Vi forventer at afholde de endelige samtaler snarest herefter. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Christian Viuff på e-mail: [email protected] Kontaktoplysninger Antal lærlinge 1 Opslagsdato 29.07.2026 Ansøgningsfrist 15.10.2026 Tidligste ansættelsesdato 01.09.2026 Uddannelse Kontoruddannelsen med specialer / Advokatsekretær Virksomhed Advokatfirmaet Viuff & Bilde Jørgensen Adresse Vendersgade 26E 7000 Fredericia Hjemmeside www.viuff-bilde.dk Telefonnr. 75931100 E-mail [email protected] Kontaktperson Christian Viuff