Now hiring

Pædagog til Specialtilbuddet, Børnehuset Svanereden @ Børnehuset Svanereden special

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Pædagog til Specialtilbuddet i Børnehuset Svanereden Fast stilling fra 1. september 2026 eller snarest derefter Vil du være en del af et stærkt specialpædagogisk fællesskab, hvor relationer er vigtigere end diagnoser – og hvor vi hver dag øver os i at blive endnu bedre sammen? I Specialtilbuddet i Børnehuset Svanereden søger vi en engageret pædagog, der brænder for at gøre en forskel for børn med betydelige og varige psykiske og/eller fysiske udfordringer. Hvem er vi? Børnehuset Svanereden ligger i udkanten af Svaneke – tæt på skov og klipper – og rummer både specialtilbud, vuggestue og børnehave. Specialtilbuddet er et §83-tilbud efter Barnets lov og er normeret til 10 børn. Vi er et dedikeret team bestående af 4 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper samt en pædagog med koordinerende funktion. Vi arbejder med Nest pædagogik, hvor vores fælles værdier er: Børn er mere ens end forskellige Børn gør det bedste, de kan – lykkes de ikke, skal vi voksne gøre noget andet Professionelle bliver aldrig færdige med at øve sig Alle børn har krav på kvalificeret pædagogik Hos os er børnenes trivsel og udvikling ikke individuelle projekter – det er et fælles ansvar. Vi arbejder målrettet med relationer mellem børnene, mellem børn og voksne og mellem os voksne. Det kræver mod, refleksion og en stærk vi-kultur – og det er vi stolte af at have. Hvad tilbyder vi dig? Et fagligt stærkt og reflekterende kollegafællesskab En arbejdsplads hvor vi prioriterer proces, relationer og udvikling Fælles supervision Tæt tværfagligt samarbejde En engageret ledelse Fantastiske, livsbekræftende børn En hverdag i naturskønne omgivelser og ture med bus og/eller ladcykler Vi leder efter dig, der: Har erfaring fra 0-6 års området – og gerne specialpædagogisk erfaring Har viden om eller interesse for autismeområdet Kan rumme hele barnet – også når det er svært Har et roligt nervesystem og stor tålmodighed Arbejder struktureret og kan skabe tydelige rammer Har en legende og nærværende tilgang Kan arbejde både selvstændigt og i team Bidrager aktivt til et åbent, anerkendende og udviklende kollegaskab Hos os er det ikke barnet, der skal passe ind – det er os, der skal finde vejen. Din rolle hos os Som pædagog i Specialtilbuddet bliver du en del af et specialpædagogisk læringsmiljø med høj faglighed og fælles refleksion. Du vil: Arbejde med børn med forskellige diagnoser – herunder børn inden for autismespektret Skabe trygge, strukturerede og udviklende læringsmiljøer Være kontaktpædagog og tage ansvar for handleplaner og opfølgning Deltage i trivsels- og udviklingsmøder med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere Vi arbejder bl.a. med: Nest-pædagogik ASK (Alternativ Supplerende Kommunikation) Intensive Interaction Arbejdstid Mandag–fredag kl. 8.30–15.30 (Specialtilbuddets åbningstid) Fast møde hver tirsdag kl. 15.30–17.30 Månedligt personalemøde kl. 17.00–19.30 Derudover 1–2 personalelørdage og 2 årlige forældremøder. Vil du være med? Kan du se dig selv som en del af vores fællesskab, ser vi meget frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Faglig pædagogisk leder Lisbeth T. Dahl på 29 21 08 98 fra 11. august. Pædagog, Ida Vibert på 30 18 20 43 Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Praktisk information Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. Ansøgningsfrist 16-08-2026 Samtaletidspunkt 20-08-2026 Ansættelsesdato 01-09-2026 Kontaktperson faglig pædagogisk leder Lisbeth Teilmann Dahl 56924541 / 29210898 Arbejdssted Børnehuset Svanereden special Møllebakken 26, 3740 Svaneke En arbejdsplads, der binder øen sammen BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads. BRK er en røgfri arbejdsplads. Vi hjælper dig på plads Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores