About this role
Vil du være med til at styrke kvaliteten, patientsikkerheden og den kliniske udvikling i et komplekst operationsafsnit? Har du solid erfaring fra operationsområdet og lyst til en rolle, hvor du både arbejder tæt på patienterne og sætter retning for kvaliteten i afsnittet? Så er du måske vores nye kvalitetsansvarlige sygeplejerske. Stillingen kombinerer klinisk arbejde og kvalitetsfunktion i en 50/50-fordeling , så du både er en aktiv del af den daglige praksis og en nøgleperson i afsnittes strategiske kvalitetsarbejde. Vi er et stort operationsafsnit med 23 operationsstuer fordelt på 6 specialer (ortopædkirurgi, abdominal kirurgi, gynækologi, urologi, plastik kirurgi og øre-, næse- og halskirurgi). Vi er et afsnit, der vægter ordentlighed, tillid og gennemsigtighed højt. Dette gælder både i forhold til samarbejdet mellem kolleger og i arbejdet med patienterne. Vi tror på, at et positivt og udviklende arbejdsmiljø skaber de bedste forudsætninger for både den enkelte medarbejder og afdelingen som helhed. Vi ønsker at være et afsnit, der er kendt for vores høje faglighed - en faglighed du som kvalitetsansvarlig sygeplejerske skal være med til at styrke yderligere. Dine primære opgaver Kvalitetsarbejde Identificere og følge op på kvalitetsudfordringer i den daglige praksis Understøtte nøglepersoner indenfor f.eks. fagområdeansvarlig, hygiejne, apparatur, forflytning og Sundheds-IT Planlægge, udføre og dokumentere kvalitetsopgaver Deltage i audit og implementering af nye arbejdsgange Bidrage til udviklings- og forbedringsprojekter i samarbejde med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Patientsikkerhed Skabe fokus på patientsikkerhed og risikofaktorer i afsnittet Sikre læring fra UTH'er og støtte kolleger i indrapportering Deltage i lokal sagsbehandling vedr. UTH'er og udarbejdelse af handleplaner Bidrage til tværgående patientsikkerhedsinitiativer og netværksmøder. E-Dok Være ressourceperson for e-Dok og undervise sygeplejersker Understøtte daglig brug og sikre ajourføring af dokumenter Udvikle lokale, regionale og nationale dokumenter i samarbejde med kvalitetskoordinator og superbrugere. Bæredygtighed Fungere som bæredygtighedsambassadør i afsnittet Deltage i møder med bæredygtigheds- og udviklingskonsulenter Indsamle og vurdere bæredygtighedsinitiativer Bidrage til tværgående samarbejde om grønne tiltag. Medicinering Følge op på medicinhåndtering og sikre patientsikre arbejdsgange Ajourføre skriftligt materiale om medicin og medicinmarkering Samarbejde med Apoteket og Sundheds-IT nøglepersoner Introducere ny medicin i samarbejde med afsnitsansvarlig overlæge. Hvem er du? Du er en sygeplejerske med: Erfaring fra et operationsafsnit Evne til at samarbejde bredt - mono- og tværfagligt Klar og tydelig kommunikation i både skrift og tale Positiv tilgang og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø Systematisk og innovativ tilgang til kvalitetsopgaver Forståelse for organisatoriske strukturer og kommunikationsveje Motivation for at styrke faglighed, læring og kvalitet i praksis. Hvad ønsker vi at skabe sammen? Et miljø, hvor kvalitetsarbejdet tydeligt afspejles i den sygepleje, vi udfører En kultur med høj patientsikkerhed, hvor læring fra fejl er en naturlig del af hverdagen En praksis, hvor e-Dok bruges aktivt og vedligeholdes systematisk Et stærkt fagligt fundament, der understøtter både drift, udvikling og arbejdsglæde. Ansættelsesvilkår Overenskomstansættelse Løn efter aftale med relevant faglig organisation. Ansøgningsfrist 01.09.26 - samtaler afholdes 07.09.26 med start 01.11.26 eller efter aftale. Er du nysgerrig på at vide mere, kan du læse vores stillings- og funktionsbeskrivelse her: Stillings- og funktionsbeskrivelse eller kontakte Oversygeplejerske Ida Kjær Christiansen (tlf. 21 60 08 07), Oversygeplejerske Karin Ewald Kaa Jakobsen (tlf. 61 18 91 85), eller Oversygeplejerske Heidi Østergaard Dyrbye (tlf. 30 59 01 20).