Now hiring

Sundhedsfaglig medarbejder med kendskab og indsigt i den “hvide” verden @ Aalborg Universitetshospital, Farsø

Farsø, Vesthimmerlands, DenmarkOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Aalborg Universitetshospital, Farsø, søger en medarbejder med sundhedsfaglig baggrund til fast ansættelse på 28 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. Du kan være social-og sundhedsassistent eller social-og sundhedshjælper. Stillingen har et klart formål: At sikre, at hverdagen i Fysio- og Ergoterapiafdelingen fungerer smidigt og effektivt, så fysioterapeuter og ergoterapeuter kan have fuldt fokus på deres kerneopgaver omkring patienterne. Rollen er derfor en central understøttende funktion i den daglige drift. Om afdelingen Fysio- og Ergoterapiafdelingen i Farsø består af Ortopædkirurgisk Team OE, Ortopædkirurgisk Team UE, Rygteam, Gynækologisk Team samt Teamet for lindrende behandling. Afdelingen omfatter fysioterapeuter, ergoterapeuter, 1 medarbejder med sundhedsfaglig baggrund samt en klinisk underviser, der varetager klinisk undervisning af fysioterapeutstuderende. Opgaver i stillingen Stillingen er primært rettet mod at understøtte afdelingens daglige drift gennem praktiske og koordinerende opgaver samt lettere administrative funktioner. Eksempler på opgaver: • Klargøring og rengøring af træningsredskaber, brikse m.v. • Fremskaffelse og håndtering af hjælpemidler • Bestilling af varer og materialer • Håndtering af telefonhenvendelser- at vurdere og screene patienthenvendelser telefonisk før visitering til terapeut Der kan forekomme opgaver relateret til patienter – både indlagte og ambulante – i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter. Disse opgaver udgør dog en mindre del af stillingen. Vi tilbyder • En fagligt stærk og engageret medarbejdergruppe • Et godt og velfungerende arbejdsmiljø præget af samarbejde og respekt • Grundig introduktion og oplæring • En varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver • Mulighed for faglig udvikling i tæt samarbejde med erfarne terapeuter • Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø • En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling Vi søger en medarbejder, der: • Har en sundhedsfaglig baggrund – gerne social- og sundhedsassistent eller social-og sundhedshjælper • Har kendskab til og indsigt i det hospitalsfaglige område • Trives med praktiske opgaver og tager ansvar for at få hverdagen til at fungere • Har overblik, struktur og ordenssans • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i samarbejdet med kolleger • Er fleksibel og god til at prioritere opgaver • Har en positiv, imødekommende og samarbejdsorienteret tilgang • Gerne har kendskab til ortopædkirurgiske og medicinske patienter • Har kendskab til hjælpemidler og IT på brugerniveau Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA. Yderligere oplysninger For yderligere information kontakt ledende overterapeut Delvin Khan på tlf. 24 77 92 66. Samtaler forventes afholdt torsdag den 20. august 2026 i tidsrummet kl. 8.30 – 15.30.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores