About this role
Accountant/Controller Celsius Shipping tilbyder en spændende stilling som Accountant/Controller til vores kontor i Hellerup. Du bliver en del af en dynamisk og hurtigt voksende dansk virksomhed med ansvar for egne projekter og stor eksponering til en bred vifte af regnskabs- og rapporteringsopgaver. Celsius Shipping blev grundlagt i 2012 som et full-service rederi og har opbygget en ledende investeringsplatform inden for maritim transport. Gennem samarbejde med internationale investorer har rederiet etableret en stærk markedsposition med særligt fokus på segmentet for LNG-skibe. Celsius Shipping udvikler LNG-projekter ved at varetage samtlige elementer i værdikæden — fra indgåelse af aftaler med værfter, befragtere og finansieringsinstitutter omkring teknisk drift og vedligeholdelse - til rapportering til myndigheder og samarbejdspartnere. Vi søger en Accountant/Controller med et solidt regnskabsfagligt fundament eller tilsvarende erfaring, som ønsker ansvar og spændende opgaver i en international virksomhed. Jobbet Du bliver en del af et kompetent finance-team på i alt 7 medarbejdere, hvor samarbejde, ansvarlighed og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Rollen indebærer, at du driver opgaverne selvstændigt og tager ansvar for kvalitet og fremdrift. Dine opgaver vil blandt andet omfatte: • Bogføring, fakturering og afstemning • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsrapporter • Ansvar for at omsætte indhold af kontrakter til virkelighed • Afregning af udbytter og afdrag og renter på lån • Cash flow forecast og cash management • Regnskabsmæssig behandling af lange kontrakter relateret til finansiering, time charter og skibsbygningskontrakter • Klargøring af materiale til revision for egne projekter Din profil Din uddannelse har et økonomisk afsæt (f.eks. finansøkonom, professionsbachelor i økonomi, revisorassistent, HD eller Cand. Merc.) eller du har solid praktisk erfaring fra en regnskabsafdeling. Du kan tage ansvar for egne regnskabsområder, har forståelse for sammenhængen mellem drift, balance og rapportering, og værdsætter udfordringen i at omsætte en kontrakt til handling. Vi forestiller os, at du: • Har erfaring fra økonomifunktion • Arbejder struktureret og følger op på dine opgaver • Er opsøgende, nysgerrig og tager ansvar • Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde • Har erfaring med måneds- og årsafslutninger • Har god detaljesans • Har stærke kompetencer i Excel • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale Du tilbydes En spændende rolle i et kompetent finance-team med høj grad af tillid, korte beslutningsveje og gode muligheder for faglig udvikling. Du får indsigt i forretningen på tværs af funktioner og mulighed for at præge både opgaver og processer. Vi tilbyder attraktiv løn og pension, der modsvarer dine kompetencer. Ansøgning Samtaler afholdes løbende. CV og ansøgning sendes til: [email protected]. Ved spørgsmål til rollen kontaktes Bo Helleberg på 21 80 22 00 / [email protected].