About this role
Har du lyst til at understøtte Institut for Mennesker og Teknologis forskere med ansøgninger om forskningsmidler, og ønsker du en hverdag, hvor du samarbejder tæt med instituttets forskere og ledelse? Så har vi en spændende stilling på Roskilde Universitet. Instituttet har i de seneste år professionaliseret og løftet kvaliteten i arbejdet med ansøgninger om eksterne forskningsmidler fra offentlige og private fonde, og derfor søger vi en dygtig og engageret kollega, som kan være med til at videreføre dette arbejde. Institut for Mennesker og Teknologi er orienteret mod at udvikle bæredygtige løsninger, benytte eksperimenterende tilgange og understøtte menneskers aktive engagement. Instituttet omfatter human-, samfunds-, sundheds- og it-videnskabelige samt planlægnings-, interventions- og designorienterede fagområder. Som forskningskoordinator vil du derfor komme til at arbejde med mange fagligheder og på tværs af mange fonde og opslag, herunder danske offentlige og private fonde (DFF, Carlsbergfondet, VELUX FONDEN, Partnerskab for Børneforskning mm.) samt international finansiering – primært igennem diverse EU-programmer, i samarbejde med den centrale forskningsstøtte på RUC. Instituttet er inde i en positiv udvikling med flere og større bevillinger og med en ambition om at øge hjemtaget yderligere. Forskningskoordinator med fokus på pre-award Vi har brug for en forskningskoordinator, der kan arbejde systematisk med området og opbygge viden og kompetencer i at rådgive instituttets forskere fra projektidé til bevilling. Du vil skulle løse opgaverne i samarbejde med en erfaren kollega og opgaverne er: Vejlede forskere omkring forskellige bevillingsgiveres krav og vilkår Annoncering af relevante opslag til instituttets forskere Håndtering af forskeres anmodninger om ledelsesgodkendelse Budgetlægning og kvalitetstjek af budgetter ifm. ansøgninger Feedback til forskere på forskningsansøgninger Support af upload af ansøgninger Opfølgning på afslag og overdragelse af opgaver ved bevilling Kvalifikationer Vi har brug for en forskningskoordinator, der er god til at arbejde systematisk, holde overblik og samarbejde med forskere og ledelse om processer i forbindelse med forskningsansøgninger. Vi lægger vægt på, at du; Har en relevant akademisk kandidatgrad Har fokus på at sikre at interne og eksterne krav og regler overholdes Har kendskab til og viden om universitetsverdenens vilkår Kan skabe gode samarbejdsrelationer, er proaktiv og har blik for at inddrage relevante parter Arbejder systematisk, struktureret og med transparente processer Er dygtig til at kommunikere på engelsk og dansk – skriftligt og mundtligt Er god til at prioritere din tid, herunder planlægge arbejdsgange og -processer sammen med dit team og kan arbejde selvstændigt På instituttet vil du indgå i et forskningsstøtte-team med fem kolleger, herunder en erfaren kollega, der også arbejder med understøttelse i pre-award-fasen. Teamet er en del af institutsekretariatet, hvor vi er 18 medarbejdere. Sekretariatet varetager opgaver relateret til instituttets økonomi og drift, understøttelse og økonomistyring af eksternt finansierede forskningsprojekter, ressourcestyring af undervisningsområdet samt sekretariatsfunktioner for instituttets råd og udvalg. Vi værdsætter trivsel og godt samarbejde og forventer, at du har lyst til at bidrage til at udvikle sekretariatets arbejdsgange og optimere tværgående processer. Der er en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i arbejdet, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage. Mere information For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Mads Torbenfeldt Christoffersen, [email protected]. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 34. Ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Ansættelsen er tidsbegrænset til 1 år på fuld tid med reference til Konstitueret Sekretariatsleder, Mads Torbenfeldt Christoffersen. Vi ser gerne, at du kan begynde hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026. Jf. direktivet om løngennemsigtighed fremgår lønintervallerne for de forskellige jobkategorier på Roskilde Universitet her . Ansøgning Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ Ansøgningen skal indeholde: Motiveret ansøgning CV Dokumentation for uddannelse Ansøgningsfristen er 9. august 2026. Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning. Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os. Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling. Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.