Now hiring

Teamleder i Ældre & Omsorg – Team Visitation @ Social- og Sundhedsforvaltningen

Rødovre, DenmarkOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Om jobbet Vil du sætte dit præg på fremtidens ældreområde og være en del af en spændende forandringsproces? Har du erfaring med personaleledelse – gerne i forandringsprocesser – og blik for det nære møde med borgeren? Så er du måske vores nye teamleder til Team Visitation. Ældre og Omsorg har valgt at lave en ny struktur i vores myndighedsafdeling. I den forbindelse har vi oprettet to nye teamlederstillinger. Det er for at sikre en nærværende og tæt ledelse i Visitationen. Som teamleder for Team Visitation får du det daglige ansvar for tre fagligt stærke teams på i alt ca. 15 medarbejdere. I teamet er der visitatorer, en hjerneskadekoordinator, udskrivningskoordinatorer og forebyggende sygeplejersker. Dine vigtigste opgaver bliver i hverdagen at sikre et godt arbejdsmiljø og yde tæt faglig sparring til medarbejderne. Du refererer til myndighedslederen, som du vil være i løbende og tæt dialog med, og du indgår i et dynamisk ledelsesteam med hende og vores kommende nye teamleder for Team Hjælpemidler. I hverdagen får du et tæt samarbejde med den faglige koordinator. Hun sikrer et vigtigt rygstød til den faglige kvalitet, blandt andet ved at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser og instrukser. Det gør hun i overensstemmelse med ny lovgivning og tværgående ledelsesmæssige beslutninger. Teamet har fagligt stærke medarbejdere, som bruger journalsystemet Cura. Vi er i høj grad kendetegnet ved at tage et stort fælles ansvar for opgaveløsningen. Der er tale om en medarbejdergruppe med en stærk kollegial omsorg, hvor vi hjælper og passer på hinanden i en travl hverdag, og hvor alle byder ind i nye opgaver. Du får en nøglerolle i at omsætte den fortsatte implementering af den nye ældrelov og den kommende sundhedsreform til hverdagsbåret praksis. Det bliver en helt central opgave at sikre, at den løbende revisitation til ældrelovsforløb. og det daglige myndighedsarbejde, sker med afsæt i dokumentationsmetoden Fælles Sprog III (FSIII) og i fuld overensstemmelse med kommunens kvalitetsbeskrivelse. Du kommer desuden til at samarbejde med myndighedslederen om at sparre med udskrivningskoordinatorerne. Derudover får du ansvaret for at tilbyde sparring til vores tre forebyggende sygeplejersker i deres arbejde med sundhedsfremme og tidlig forebyggelse i hverdagen ud fra Rødovre-modellen, ligesom du har det ledelsesmæssige ansvar for kommunens hjerneskadekoordinator. Om stillingen og din rolle Vores nye teamleder bliver daglig leder for to til tre mindre teams på i alt ca.15 medarbejdere. Dit team har en bred faglig viden, høj anciennitet og god humor. Din vigtigste opgave bliver at understøtte et forsat godt arbejdsmiljø gennem synlig og nærværende ledelse. Du har de daglige ledelsesopgaver i dit team og refererer til myndighedslederen, som du vil være i løbende og tæt dialog med omkring opgaveløsningen og driften. Teamet administrerer et stort antal sager. Derfor bliver det en central opgave at sikre sagsbehandlingen sker inden for de fastsatte tidsfrister. Du kommer til at stå i spidsen for det fortsatte arbejde med at bruge teamets ressourcer klogt i det daglige og sikre flow. Som leder er du klar med tæt opbakning og sparring til medarbejderne, når de står med komplekse og svære sagsforløb. Du har ansvar for at holde og facilitere de ugentlige teammøder og indgår i de løbende samarbejdsmøder med vores depot. Dine primære arbejdsopgaver Som teamleder har du det daglige ansvar for den faglige udvikling og trivsel i hverdagen. Dine primære opgaver vil være at: Sikre nærværende personaleledelse : Du understøtter et godt arbejdsmiljø, trivsel og den løbende faglige udvikling af medarbejderne i dit team. Holder og facilitere ugentlige teammøder: Du faciliterer teammøderne for gruppen af visitatorer. Efterleve og understøtte implementeringen af den nye myndighedsrolle : Du guider og sparrer med medarbejderne, så principperne omsættes til hverdagspraksis med skarpt fokus på borgerens retssikkerhed, det gode borgermøde og borgerens proces. Kvalitetssikre og ensrette praksis via FSIII : Du sikrer en ensartet, høj kvalitet i teamets arbejde i overensstemmelse med kommunens kvalitetsbeskrivelser. Det sker blandt andet ved at give løbende, systematisk feedback på medarbejdernes faglige arbejde og dokumentation med afsæt i FSIII-metodens indikatorer og dokumentationskrav. Yde faglig sparring : Du fungerer som en tilgængelig og tryg sparringspartner i hverdagen. Din profil Vi søger en kollega, der har et stærkt sundhedsfagligt fundament med en professionsbachelor eller overbygning herover – gerne som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut er dialogorienteret med stærke kommunikative kompetencer og evner at skabe tryghed i en organisation i forandring har erfaring med personaleledelse – og enten har eller ønsker at påbegynde en lederuddannelse har erfaring med myndighedsarbejde (dette vil være en klar fordel) har kendskab til ældrelov, servicelov, sundhedslov og de generelle forvaltningsretlige principper (dette vil være en fordel). Derfor skal du vælge os I Rødovre Kommune gør vi meget for at understøtte vores ledere, så du får de bedste betingelser for at lykkes. Det betyder, at du vil få et særligt tilrettelagt introduktionsforløb, der sikrer dig en grundig onboarding til Kommunen og vores organisation. Du bliver en del af en samlet myndighedsafdeling (Visitationen) med 40 dygtige medarbejdere. Vi brænder for vores fag og arbejder, for at gøre hinanden gode. Den samlede afdeling er midt i et stort kompetenceudviklingsforløb ud fra en fælles retning og vision for afdelingen. Der er tale om en markant økonomisk og strategisk satsning, hvor vi samler alle 40 medarbejdere til fælles kompetenceudviklingsdage. Sideløbende har vi planlagt tværgående uddannelsesforløb i relation til den nye ældrelov, ligesom flere teams modtager særskilt og specialiseret kompetenceudvikling i Fælles Sprog III (FSIII). Du kommer til at indgå i et tæt og stærkt ledelsesfællesskab i Visitationen med løbende adgang til sparring i ledelsesteamet og ved faste 1:1-samtaler med lederen, og du vil opleve en organisation, hvor vi hjælper og understøtter hinanden i opgaveløsningen. Som myndighedsleder betragter jeg vores ledelsesopgaver som et fælles anliggende, hvor det overordnede ansvar er mit, men hvor vi løfter i flok. Jeg indgår gerne aktivt i opgaveløsningen som din tætte samarbejdspartner, og vi vil i fællesskab definere vores indbyrdes snitflader med udgangspunkt i dine konkrete kompetencer og faglige styrker. Løn- og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Du kan begynde snarest og senest 1. oktober 2026. Mere information Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder af Visitationen Maria Gregersen på tlf.: 20 42 70 26 efter den 3. august 2026. Ansøgning Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest 17. august 2026. Send den med knappen ’Søg stillingen’. Ansættelsessamtaler: 1. samtale den 21. august 2026 og 2. samtale den 26. august 2026. Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores