About this role
Vikarer til Rydehjemmet og Saustrup – Center For Handicap – Holstebro Kommune. Vil du have et vikarjob med mening, hvor du gør en forskel for andre mennesker? Rydehjemmet og Saustrup – Center for Handicap i Holstebro Kommune søger nye vikarer. Er du på sabbatår, studerende eller bare interesseret i et spændende job med mennesker? Så er det måske dig, vi søger. Vi søger vikarer til dag-, aften- og weekendvagter på vores botilbud Rydehjemmet og Saustrup. Hvem er vi? Saustrup ligger i naturskønne omgivelser ved Skave tæt på Holstebro. Her bor 22 beboere fordelt på to afdelinger. Beboerne har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og har brug for støtte, omsorg og pleje i hverdagen. Vi har også Naturværkstedet (§103 og §104), hvor vi laver aktiviteter med fokus på natur, fællesskab og gode oplevelser. Rydehjemmet ligger nær Vinderup i grønne omgivelser og er hjem for 19 borgere med lignende behov. Her har vi også eget dagcenter (§104). Hos os handler arbejdet om meget mere end pleje. Det handler om relationer, livskvalitet og om at skabe gode oplevelser sammen med borgerne. Hvad skal du lave? Som vikar bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Dine opgaver kan blandt andet være: hjælp til praktiske opgaver støtte i daglige aktiviteter personlig pleje og omsorg deltagelse i aktiviteter og fællesskab at skabe tryghed og gode oplevelser Du kommer til at arbejde sammen med engagerede kollegaer i et miljø med humor, fællesskab og mulighed for at lære nyt. Vi håber, at du har lyst til at arbejde med mennesker er nysgerrig og klar på at lære møder andre med respekt og anerkendelse bidrager med godt humør og positiv energi er ansvarlig og stabil Du behøver ikke have erfaring – det vigtigste er, at du har lyst til jobbet og vil gøre en forskel. Derfor skal du søge Du får værdifuld erfaring til dit CV Du bliver en del af et stærkt fællesskab Du får et job med mening Ingen dage er ens Du får mulighed for både personlig og faglig udvikling Praktisk information Vagterne ligger i dagtimer, aftentimer og weekender. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Understøttende leder Karina Weis på telefon 20 64 31 55 Funktionsleder Hanne Majdecki på telefon 29 33 56 58 Ansøgningsfrist 31. august 2026. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder de rette kandidater. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.