About this role
Vil du være med til at skabe solide løsninger, der holder i generationer? Hos Industri Beton i Svinninge søger vi dygtige og engagerede kolleger til vores moderne betonelementproduktion. Vi har brug for både formopstillere, armeringsfolk og isoleringsfolk - og måske er det dig? Uanset om du er erfaren eller ny i faget, sørger vi for grundig oplæring. Har du allerede kendskab til præfabrikerede betonelementer eller en håndværksmæssig baggrund, er det en klar fordel, men det er ikke et krav. Efter oplæring vil du få mulighed for at arbejde på dag-, aften- eller nathold - alt efter hvad der passer dig og produktionen bedst. For den rette vil der være mulighed for at uddanne sig til betonmager på sigt. Hvem er du? Du trives, når du kan bruge dine hænder, tage ansvar og være en del af et team, der hjælper hinanden. Derudover ser vi gerne, at du: kan læse og forstå produktionstegninger arbejder selvstændigt og samtidig fungerer godt i teams bevarer overblikket - også når tempoet er højt har fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed går op i kvalitet og leverer til tiden er nysgerrig og har lyst til at udvikle processerne sammen med os Da vi har medarbejdere med forskellig baggrund, er engelskkundskaber en fordel. Vi tilbyder dig Hos Industri Beton får du en hverdag med variation, moderne faciliteter og stor faglig spændvidde. Vi er et uformelt og tværfagligt miljø, hvor der er plads til både faglig udvikling og godt humør. Du får gode ansættelsesvilkår stabil arbejdstid og mulighed for forskellige skift et stærkt fællesskab med engagerede kolleger personlig og faglig udvikling i en virksomhed i vækst Interesseret? Send din ansøgning via “ Ansøg ”-knappen hurtigst muligt - vi holder samtaler løbende. Stillingen er et genopslag, så hvis du har søgt tidligere, skal du ikke sende en ansøgning igen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Mikael Ishøy på tlf. 31932600 eller [email protected]. Bemærk: Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på mail.