About this role
”Retfærdighed er ikke, at alle får det samme – men at alle får det, de har brug for.” Brænder du for arbejdet med børnehavebørn – og har du lyst til at være en del af et børnehus, hvor naturen er et centralt pædagogisk omdrejningspunkt, og hvor vi også arbejder målrettet med børn med særlige forudsætninger? Så er det måske dig, vi søger. Om os Bispehøjens Børnegård er et hus med høj faglighed og stærke værdier. Vi arbejder ud fra et åbent og nysgerrigt børnesyn, hvor vi ser hvert barn som et unikt individ, samtidig med at vi understøtter deltagelse i dannelsesfremmende fællesskaber. Vores værdigrundlag betyder, at vi arbejder differentieret og målrettet med børns trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder – både i det almene fællesskab og i arbejdet med børn med særlige forudsætninger. Naturen er en integreret del af vores hverdag og bruges aktivt som lærings- og udviklingsrum. Vi prioriterer udeliv og arbejder bevidst med, hvordan naturen kan understøtte børns trivsel, læring og udvikling. I børnehaven har vi Pluspladser som er inkluderet i almenområdet, og vi arbejder derfor med børn med særlige forudsætninger. Det kræver et særligt pædagogisk blik, struktur, fleksibilitet og et stærkt fokus på inkluderende fællesskaber. Stillingen Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehave. Dine opgaver vil blandt andet være at: skabe et trygt, udviklende og inkluderende læringsmiljø for børn i alderen 3–6 år arbejde professionelt med børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber indgå aktivt i arbejdet med børn med særlige forudsætninger (Plusplads) anvende naturen som en aktiv del af det pædagogiske arbejde – både ift. almen og plusplads. planlægge, evaluere og udvikle pædagogisk praksis i samarbejde med kolleger bidrage til et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde Vi forventer, at du: er uddannet pædagog (eller anden relevant uddannelse) har erfaring med– eller interesse for – arbejdet med børn med særlige forudsætninger har et åbent, nysgerrigt og refleksivt børnesyn ser naturen som et vigtigt pædagogisk rum og aktivt inddrager den i hverdagen kan arbejde struktureret og skabe tydelige rammer for børnene er samarbejdsstærk og bidrager aktivt til fælles faglig udvikling trives i et hus, hvor kvalitet, retning og udvikling er noget, vi skaber sammen Vi tilbyder: et fagligt stærkt og engageret børnehus en arbejdsplads med fokus på høj pædagogisk kvalitet og udvikling mulighed for at arbejde tæt med både almen- og specialpædagogiske indsatser engagerede kolleger og ledelse med fokus på sparring og fælles retning gode muligheder for faglig udvikling Ansættelse Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Kontakt Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Trine Viltoft, leder af Bispehøjens Børnegård (fra den 3. august) Ansøgningsfrist den 13. august 2026 Der afholdes samtaler i uge 34 Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt. I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering. Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på. Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune .