About this role
Talentech - Elektronikfagtekniker til radarproduktion Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Elektronikfagtekniker til radarproduktion Er du uddannet elektronikfagtekniker eller lignende, og har du erfaring med elektroniske systemer, så er det måske dig som skal være vores næste kollega? Weibel er på en kraftig vækstrejse, og derfor søger vi endnu en kollega med baggrund som elektronikfagtekniker eller lignende til vores Antenne-team. Teamet har ansvaret for montage af radarens komplekse antenne modul, og består af 11 dygtige kolleger, som er klar til at tage godt imod dig. Weibel er en dansk familieejet virksomhed, der udvikler og producerer avancerede radarsystemer til kunder over det meste af verden. Vores in-house produktion giver os muligheden for at vælge de mest optimale løsninger, helt fra første idé til radaren er færdigbygget, testet og monteret hos kunder over det meste af verden. Vi er stolte af dét vi laver, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Montage, Test og fejlsøgning af antennemoduler Dit primære ansvarsområde bliver montage og test af antennemoduler til radaren samt fejlsøgning på systemerne for at sikre kvaliteten i det færdige produkt. Vi har et tæt samarbejde på tværs af organisationen, og du får mulighed for at arbejde sammen med dygtige kolleger både i dit eget team, og i resten af Weibel. Dine daglige arbejdsopgaver vil være: Montering af ledninger Buk af semirigide kabler Fasetrimning af antenner Indledende test af antennemoduler Mekanisk montagearbejde Om dig Du har en relevant uddannelse som elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker, elektriker eller lignende. Du er struktureret i din tilgang til dit arbejde, så detaljerne og kvaliteten i det, du leverer, er i top. Derudover er du vant til at arbejde med deadlines, og du tilrettelægger din hverdag, så du sikrer, at du leverer til tiden. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en produktionsvirksomhed enten fra tidligere jobs eller fra din læretid. Vi kan tilpasse opgaverne til dit erfaringsniveau, så du er velkommen til at søge både som nyuddannet eller med flere års erfaring fra en lignende stilling. Derudover kan du nikke genkendende følgende punkter: Erfaring med en bred vifte af elektronik opgaver, gerne fra et lignende produktionsmiljø Positiv og proaktiv tilgang til dit arbejde Brugererfaring med IT-systemer, herunder gerne Business Central eller lignende Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til radarer i forvejen. Vi sikrer, at du får den nødvendige træning og oplæring, når du starter. Mere om Weibel og dit nye team Vores team er en del af vores produktionsafdeling, som i dag består af godt 180 medarbejdere, der beskæftiger sig med alt fra indkøb, planlægning, lager, elektronikproduktion, mekanikproduktion til radarmontage. Vores arbejdsmiljø og kultur er karakteriseret ved åben dialog, hjælpsomhed og en uformel tone. Vi arbejder i et højt tempo, og har hele tiden mange spændende projekter i gang. Ansøgning og kontakt Søg venligst stillingen via vores hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Operations Manager, Antenna, Peter Mikkelsen, [email protected]. Ansøgningsfristen er den 9. august 2026. Det er en forudsætning for ansættelse, at du har en ren straffeattest. Vi glæder os til at høre fra dig. Bliv en del af en dansk virksomhed Weibel Scientific A/S er en danskejet ingeniørvirksomhed i kraftig vækst. Vi udvikler og producerer højteknologiske radarer til brug i bl.a. rumforskning, flyindustri, forsvar samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. Vi er verdensførende inden for udvikling af Doppler-radarer og har siden vores etablering i 1977 leveret flere end 4.500 state-of-the art radarer til mere end 40 lande. Vores hovedkvarter ligger i Allerød og beskæftiger knap 600 medarbejdere. I Weibel kan du se frem til et spændende og udfordrende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed med in-house produktion og højteknologisk udvikling. Læs også meget mere om os på vores hjemmeside. Jobbtype Elektronik fagtekniker Søknadsfrist 09-08-2026 Spørsmål om stillingen Arbeidssted Allerød Om stillingen Jobbtype Vikariat Heltid/Deltid Heltid Arbeidstid Dag Helg Kveld Søknadsfrist 05. Juli 2016 Tiltredelse Etter avtale Arbeidssted Skårer Kart Om oss