About this role
Teamleder for Træning & Bevægelse - DGI Byen hos DGI Byen Teamleder for Træning & Bevægelse - DGI Byen Vil du lede et engageret hold og sætte dit præg på et af Københavns mest unikke fitness- og sundhedsmiljøer? Hos DGI Byen søger vi en hands-on og operationel Teamleder, der brænder for træning, værtskab og gode medlemsoplevelser. Du får ansvaret for den daglige drift og udvikling af vores voksende trænings- og bevægelsesområde - et område der allerede er i fuld drift, og som vi nu udbygger markant. Du leder et hold bestående af timelønnede instruktører, og på sigt coaches og personlige trænere samt en deltids sportskoordinator med særligt fokus på padel. Du arbejder tæt sammen med kolleger i de øvrige afdelinger i BTC Divisionen, ligesom Facility Management er en nøglesamarbejdspartner i den daglige drift. DGI Byen er et hus med mange sammenhængende aktiviteter. Det betyder, at du vil have et naturligt overlap med andre områder som Vandkulturhuset, Caféen, Idrætshallerne og foreningslivet - både fordi faciliteterne er fysisk forbundne, og fordi noget personale går på tværs af områderne. Evnen til at navigere i en tværfaglig organisation og samarbejde på tværs er derfor central i denne rolle. Vores træningsområde omfatter i dag et Træningshus med fitnessfaciliteter og holdtræning samt det nyligt åbnede Ro & Balancehus med to nye sale til Reformer og Yoga. Derudover råder vi over et Outdoor Gym og Padelbaner. Der er planlagt en markant udbygning af fitnessfaciliteterne over de næste par år, og du får således en central rolle i både den løbende drift og den kommende videreudbygning. Som en del af DGI Byens overordnede retning udrulles der i den kommende tid en sundhedsproduktstrategi. Du vil i driftsregi være en del af de første pilotprojekter, hvor nye sundhedsprodukter og -koncepter afprøves i praksis. Dine primære ansvarsområder Sikre effektiv og kvalitetsfuld daglig drift af Træningshuset, Ro & Balancehuset, Outdoor Gym og Padelbaner Lede og udvikle dit team: timelønnede instruktører, coaches, personlige trænere samt deltids sportskoordinator Rekruttere, onboarde og vagtplanlægge - og sikre optimal bemanding på tværs af områderne Planlægge og løbende optimere holdtimeprogram, koncepter og events Sikre en ensartet og høj medlemsoplevelse med fokus på service og værtskab Monitorere KPI’er som holdbelægning, NPS og variabelt lønbudget og omsætte indsigt til handling Bidrage til medlemsvækst og fastholdelse i samarbejde med divisionen og Marketing Deltage i og bidrage til udrulning af pilotprojekter under den kommende sundhedsproduktstrategi Afholde personalemøder og sikre et engageret og velfungerende team Vi forestiller os, at du: Har solid erfaring fra fitnessbranchen eller lignende service- og oplevelsesvirksomhed - gerne som driftsleder, afdelingsleder, center manager, funktionsansvarlig Har ledelseserfaring med timelønnede medarbejdere og trives i den direkte ledelsesrolle Har indgående kendskab til træningsformer, holdtræning og fitnessmiljøet Er struktureret, resultatorienteret og kan omsætte data til konkrete initiativer Trives med tværfagligt samarbejde og kan navigere i en organisation med mange berøringspunkter Er serviceminded, udadvendt og trives med mange kontaktflader Er IT-kyndig og fortrolig med Office-pakken og bookingsystemer Er fleksibel og indstillet på varierende arbejdstider, herunder aftener og weekender Vi tilbyder En stilling med reel indflydelse på et område i positiv udvikling. Du får frihed til at præge din daglige drift og dit team indenfor rammerne af en veletableret organisation med klare strukturer og stærke faglige samarbejdspartnere. Et dynamisk arbejdsmiljø i hjertet af København med engagerede kolleger på tværs af fagligheder Mulighed for at være med til at udbygge DGI Byens fitnessunivers fra det solide fundament vi allerede har Deltagelse i pilotprojekter som del af en ny sundhedsproduktstrategi Et job i en formålsdrevet organisation med fokus på bevægelse, sundhed og fællesskab En opfordring til at dyrke en times sundhed om ugen i arbejdstiden Fuldtidsstilling (37 timer ugentligt) med varierende arbejdstider Løn og vilkår efter kvalifikationer Ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Majbritt Walbom på [email protected] Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen senest 10. august. Vi behandler ansøgninger løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Ansættelse ønskes snarest herefter. Vi glæder os til at høre fra dig. Om DGI Byen DGI Byen er et samfundsnyttigt samlingspunkt for København - et sted hvor foreninger, virksomheder og besøgende mødes om bevægelse, fællesskab og oplevelser. Siden 1995 har vi arbejdet for børn og unges trivsel, og hvert år er vi værter for over 1 million gæster. Som gæst i DGI Byen bidrager du til at skabe flere og bedre tilbud til Københavns børn, unge og voksne. Sammen sætter vi byen i bevægelse - fysisk, mentalt og socialt - og giver overskuddet tilbage til fællesskabet gennem aktiviteter og almennyttige projekter. DGI Byen er et sted fuld af liv, hvor kreativitet, nysgerrighed og samarbejde er i centrum. Vi skaber rammer for sundhed, samvær og stærke sociale formål - hver dag. Sammen bevæger vi os for fremtiden. Kontaktinformation DGI Byen Tietgensgade 65 1704 København V.