About this role
Serviceorienteret Elektronikoperatør / Tekniker Hos Develco hjælper vi vores kunder med at udvikle produkter med elektronik / hardware, embedded software, trådløs kommunikation, Internet of Things IoT og Cybersecurity. For nogle kunder varetager vi ligeledes den efterfølgende elektronikproduktion. Stillingen Vi søger en ny kollega til vores Værksteds- og Produktions team, der faciliterer og varetager såvel tekniske som administrative opgaver inden for produktionshåndtering af elektronik samt yder support til vores udviklere i forbindelse med fremstilling af prototyper og testudstyr. Du bliver en del af et team med et fagligt meget bredt ansvarsområde i huset. Du bliver involveret i en række projekter og får en varieret arbejdsdag med stor kontaktflade - både internt og eksternt. Såvel teknisk som administrativt. Dine opgaver • Håndtering af Electronic Manufacturing Services EMS partnere og andre leverandører • Lettere elektronik montageopgaver • Problemløsning ifm. produktionshåndtering • Support til test opgaver • Kvalitetskontrol (IPC-610) • Reklamationsbehandling • Ordrehåndtering • Indkøb af komponenter og varer samt håndtering af forsendelser Kvalifikationer Din specifikke uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Men vi lægger vægt på, at du: • Har en teknisk orienteret baggrund • Har erfaring med elektronikproduktion f.eks. fra en EMS eller en større virksomhed • Kommer med minimum 3 års relevant erfaring • Ikke er bange for at selv at tage fat, når opgaven kræver det • Har gode analytiske evner samt kendskab til ERP systemer • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale • Arbejder struktureret og effektivt med sans for alle væsentlige detaljer • Trives med flere igangværende projekter, hvor det er din opgave at få enderne til at nå sammen • Har et naturligt servicegen og motiveres af at skabe fælles resultater Vi tilbyder Et afvekslende job med stor frihed under ansvar: • Faglige udfordringer og løbende kompetenceudvikling • Dygtige kolleger • En arbejdsplads med fokus på medarbejdertrivsel og en aktiv personaleforening • Flekstidsordning • Løn efter kvalifikationer • Pensionsordning med sundhedsforsikring • Frokostordning • Arbejdssted på Develcos kontor i Aarhus N Develco Siden 1989 har vi udviklet teknologiske produktløsninger baseret på elektronik / hardware og embedded software og styret elektronikproduktion for store industrikunder og innovative opstartsvirksomheder med eget produktprogram. Udviklingsprojekterne er inden for mange forskellige områder: Dataopsamling, Connectivity, IoT Løsninger, Strømforsyninger, Motorstyringer, Energistyring, Sensorer, Gateways, Industristyringer og Fjernbetjeninger. Vi er en dynamisk og agil organisation med +30 medarbejdere. Vi stræber hele tiden efter at sikre vores medarbejderes kontinuerlige udvikling og at arbejde med de allernyeste teknologier. I dag er Develco et selvstændigt selskab i Trifork koncernen med +1200 medarbejdere. Vi ser frem til at høre fra dig For yderligere oplysninger om stillingen - kontakt: CEO Jakob Bjerre på tlf.: +45 41 77 88 18. Send dit fyldestgørende CV til: [email protected] - (vi ønsker kun at se dit CV). Ansøgningsfrist den 10. august 2026. Develco A/S Hedeager 40 8200 Aarhus N t: +45 87 400 300 e: [email protected] develco.dk