About this role
Talentech - Kontaktperson på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Kontaktperson på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade søger en medarbejder med erfaring og lyst til at arbejde med socialt udsatte imellem med komplekse psykiske og sociale problemstillinger i vores §110 tilbud. Du bliver en del af et kompetent og fagligt stærkt team der varetager den pædagogiske indsats med beboere med flere komplekse problemstillinger såsom misbrug, psykisk sårbarhed, og udfordringer med at navigere i samarbejdet med de etablerede hjælpesystemer. Vi prioriterer at alle opgaver løses med størst mulig inddragelse af beboeren og tager os tid til, at vi kan gøre det sammen. Som kontaktperson bliver dine opgaver: Understøtte at alle beboere har et værdigt liv At arbejde socialfagligt og pædagogisk med en metodisk ansvarlig praksis Praktisk bo træning Støtte beboeren i deres kontakt med myndighed og samarbejdspartnere Gennemføre aktiviteter som skaber struktur og medvirker til en meningsfuld hverdag for beboerne Helhedsorienteret skadesreduktion Grænsesætning, modspil frem for modstand Vi leder efter en kollega som: Har et ønske om, og brænder for at arbejde med målgruppen Møder husets brugere og beboere med rummelighed og respekt Kender sig selv, og kan sætte grænser på en rolig og respektfuld facon Kan arbejde struktureret og målrettet Trives i en hverdag som rummer en vis grad af uforudsigelighed og akutte opgaver Arbejder bevidst med forebyggelse og konflikthåndtering. Kan omsætte faglige viden på skrift og formår at sparre tværfagligt Huset har en teamstruktur og du vil primært arbejde som kontaktperson for beboerne på din egen etage. Vi har faste personalemøder og obligatorisk supervision. Som en del af din ansættelse skal du gennemføre Kirkens Korshærs Herbergs grunduddannelse som en del af et fælles fagligt fundament. Har du spørgsmål? Du er meget velkommen til at kontakte daglig leder Jostein Waagen på telefon 20 54 93 14 eller på mail [email protected] (vi modtager ikke ansøgninger på denne mail) Stillingen er en fuldtidsstilling med mulighed for deltid, og omfatter både dag, aftenvagter og arbejde hver 4. weekend. Vi holder samtaler tirsdag d. 18. august og forventer stillingen besat 1 september 2026 eller snarest derefter. Om Herberget på Hillerødgade Vores kerneopgave er at tilbyde fællesskab til mennesker i en udsat livsposition og invitere til et samarbejde med den enkelte om at finde muligheder der styrker selvværd, netværk og evne til at leve sit liv på egne præmisser. Vi er ambitiøse i forhold til at udvikle det sociale arbejde i vores hus og i samfundet på et professionelt og medmenneskeligt grundlag. Det gør vi gennem en helhedsorienteret indsats, hvor vi gør brug af alle personalets kompetencer. Ansøgningsfrist 10-08-2026 Tiltrædelsesdato Start hurtigst muligt Arbejdstid 37 timer - mulighed for deltid Kategori Stillingstype Pædagogisk/socialfagligt Arbejdssted København Kontakt Følg os Kirkens Korshær hviler på værdierne omsorg, nærvær og respekt. Vi mener, at ethvert menneske er enestående og værdifuldt i sig selv. Derfor er vores mission at værne om vores medmennesker ved at give basal hjælp og ved at protestere mod social uretfærdighed og nedgøring af menneskets værdi. Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark - særligt mennesker med liv præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Kirkens Korshær er en landsdækkende organisation, og hver dag yder organisationens 9.000 frivillige og 450 ansatte en utrættelig indsats for at gøre en forskel i samfundet og for det enkelte menneske.