About this role
Salgschef - STARK Skejby Apply locations Skejby time type Full time posted on Posted 15 Days Ago time left to apply End Date: 5 August 2026 (11 days left to apply) job requisition id JR37701 Er du salgs- og resultatorienteret og ønsker du at gøre en forskel med dit overblik og evner som dygtig leder? Hos STARK Skejby søger vi en engageret Salgschef, der kan tænke bredt og strategisk, og som gennem udvikling af og uddelegering til sine medarbejdere kan være med til at skabe resultater og forme egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer. Din rolle som Salgschef i STARK Du bliver en del af ledelsesteamet i STARK Skejby, hvor du har direkte reference til forretningens Direktør. Du får som Salgschef ansvaret for 5-10 medarbejdere, som primært arbejder med B2B salg og rådgivning af byggematerialer til store byggesager og -projekter. Dine opgaver som STARKs nye Salgschef inkluderer at du: Leder, rekrutterer, udvikler og fastholder medarbejdere. Derudover sørger du løbende for at træne medarbejderne i forretningens koncepter og STARKs værdier. Engagerer sig i at forbedre virksomhedens præstationer ved at dykke ned i data og udpege væsentlige områder for mulig økonomisk forøgelse. Planlægger, igangsætter og bestyrer salgsfremmende indsatser i samarbejde med ledergruppen. Koordinerer ressourcer og varetager budgetter. Sikrer vedligeholdelse og udbygning af kundebasen. Vores nye Salgschef Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde. I STARK anerkender vi, at vores Salgschefer besidder forskelligartede evner og erfaringer. Som Salgschef er din væsentligste opgave ledelse og evnen til at arbejde strategisk med fokus på salg. Ledelseserfaring og en god forretningsforståelse vil derfor være en fordel. Selvom kendskab til branchen og vores produkter er nyttigt, er det ikke en forudsætning. Hos STARK vægter vi i højere grad din individuelle profil, faglige dygtighed samt entusiasme for salg og ledelse. Det vigtigste er derfor, at du er motiveret af ledelsesfaget og har ledelsesambitioner og ønsker at bidrage med dine kompetencer til at øge STARKs salg og skabe resultater. I denne rolle arbejder du målorienteret og evner at kommunikere klart og direkte. Du har evnen til at tænke bredt med fokus på virksomhedens strategi og fremtid, og ikke mindst har du fokus på dine medarbejderes trivsel og udvikling. Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi sørge for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen. En del af STARK holdet Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Salgschef. Udover gode arbejdsforhold tilbyder vi personalepolitikker og vilkår, der tilgodeser dig som medarbejder i tråd med STARKs værdi om ordentlighed. Skal du med på STARK holdet? Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Salgschef i STARK Skejby, samt dit CV via linket senest den 3. August 2026. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK Skejby som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Trælastdirektør Jakob Frost på telefon +45 60376254 Vi ser frem til at modtage din ansøgning. ___________________________________________________ Om STARK STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.400 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 18.500 medarbejdere og 1.050 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig, er en førende leverandør af byggematerialer i Europa. STARK Group har SBTi-godkendte net zero klimamål for 2050. Koncernen har underskrevet FN’s Global Compact principper og er anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats. Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres. Similar Jobs (4) Lager- og logistiktrainees - STARK locations STARK Danmark time type Full time posted on Posted 30+ Days Ago time left to apply End Date: 1 August 2026 (7 days left to apply) Sælger til Butiksteamet - STARK Næstved locations Næstved time type Full time posted on Posted 3 Days Ago time left to apply End Date: 20 August 2026 (26 days left to apply) View All 4 Jobs