About this role
Talentech - HR Partner til Red Barnet Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Share Share Post Email Share HR Partner til Red Barnet Har du erfaring med at være sparringspartner for ledelsen? Og motiveres du af at drive udviklingen af centrale HR-indsatser på tværs af organisationen? Så kan det være, du er Red Barnets nye HR Partner. Hos Red Barnet arbejder medarbejdere og ledere på tværs af stærke fagligheder for at skabe resultater for børn hver eneste dag. Som HR Partner bliver din rolle at skabe de bedst mulige rammer i arbejdet for børn, hvor arbejdsglæde, vores værdier og fællesskab spiller sammen og skaber en meningsfuld, udviklende og inkluderende hverdag. Stillingen passer til dig, der trives med stor variation, tager ansvar og har lyst til at udvikle HR i en organisation med høje ambitioner. DINE ANSVARSOMRÅDER Som HR Partner bliver du en betroet rådgiver for ledelsen og en vigtig samarbejdspartner i udviklingen af organisationen. Du vil blandt andet arbejde med: Sparring omkring personaleledelse, organisationsudvikling og teamudvikling. Rådgivning om HR-processer, ansættelsesforhold og øvrige personaleforhold. Rekruttering i tæt samarbejde med vores ledere og HR-koordinatorer, hvor dit primære fokus er på behovsafdækning og lønfastsættelse. HR-projekter og organisationsudvikling, der understøtter Red Barnets strategi. Du bliver samtidig fagligt ansvarlig for vores arbejde med kompetenceudvikling. Det betyder blandt andet, at du: Driver den årlige kompetenceproces med et skrapt blik for, at kompetenceudviklingen understøtter vores strategiske mål og prioriteter. Samler organisationens kompetencebehov og omsætter dem til fælles strategiske udviklingsinitiativer. Har ansvar for vores e-læringsunivers og fungerer som redaktør på interne e-læringsforløb. DIN PROFIL Du er en erfaren og fagligt stærk HR Partner, der formår at skabe tillidsfulde relationer til ledere, udfordre konstruktivt og bevare overblikket, når opgaverne spænder fra den daglige drift til langsigtede udviklingsinitiativer. Vi forestiller os, at du: har flere års erfaring med ledelsesrådgivning og personalejuridiske problemstillinger i en lignende stilling trives med at arbejde i spændet mellem daglig drift, tværgående koordinering og udvikling har erfaring med projektledelse i relation til at drive HR-udviklingsprojekter er dygtig til at skabe tillidsfulde relationer og samarbejde på tværs af organisationen arbejder struktureret, tager naturligt ejerskab og er ansvarsfuld i din opgavevaretagelse. Rollen indebærer løbende udviklingsprojekter, og du skal kunne sætte dig ind i nye HR-faglige områder og omsætte dem til konkrete løsninger. BLIV EN DEL AF RED BARNET Vi er et mindre team med en bred opgaveportefølje. Det betyder, at du får stor indflydelse på dit eget ansvarsområde og mulighed for at drive udviklingsprojekter fra idé til implementering. Du står dog aldrig alene. Vi sparrer med hinanden, deler viden og hjælper til på tværs, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Samtidig forventer vi, at alle tager ansvar, bidrager aktivt til teamets fælles opgaver og har lyst til løbende at udvikle både HR og organisationen. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i en hverdag med plads til gode grin. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er en forudsætning for, at vi lykkes. Du får din daglige gang på vores kontor på Gammel Kongevej på Frederiksberg og indgår i et tæt samarbejde med engagerede kolleger, der hver dag kæmper for, at børns rettigheder respekteres verden over. VILKÅR Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne. Ansættelse i en AC-stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tiltrædelse den 1. oktober 2026 medmindre andet aftales. Red Barnet arbejder for en høj grad af fleksibilitet med hensyn til arbejdets udførelse og tilrettelæggelse. Hvis arbejdet tillader det, har du mulighed for at arbejde hjemmefra. Red Barnets ønske om at være en fleksibel arbejdsplads afspejles også i overenskomsten og en fritvalgsordning. Med fritvalgsordningen kan du selv vælge, hvordan du vil anvende en procentdel af din løn. De kan anvendes som frihed med løn (fritvalgsdage), pension udover de 15% betalt af Red Barnet eller lønudbetaling. REKRUTTERINGSPROCES Ansøgningsfrist torsdag den 13. august 2026. Vi forventer at holde første samtaler 19. og 20. august. Vær opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger uden om vores rekrutteringssystem. KONTAKT For yderligere information er du velkommen til at kontakte Senior HR Partner Kimmie Buch: [email protected] eller telefon 30905476. Grundet sommerferie først fra 3. august og frem til ansøgningsfristen. Afdeling HR Ansøgningsfrist 13-08-2026 Arbejdssted Frederiksberg Projektdokumenter Følg os på de sociale medier Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi står altid på børnenes side. Hver time. Hver dag. Overalt i verden. Vi er en del af Save the Children - verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Red Barnet går forrest i kampen for de dårligst stillede børn. I Danmark og resten af verden. Vi yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Red Barnet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Ønsker du at arbejde for os, er du forpligtet til at følge vores interne børnebeskyttelsespolitik.