About this role
SOSU-assistent søges – til et sted, hvor du ikke brænder ud, men brænder igennem HVIS DU LEDER EFTER ET JOB, HVOR DU KAN BRUGE DIN FAGLIGHED OG GÅ HJEM MED GOD ENERGI, SÅ LÆS VIDERE. På Enghaven gør vi nemlig en dyd ud af at skabe et sted, hvor både beboere og medarbejdere trives – og hvor man faktisk glæder sig til at møde ind. Vores kolleger beskriver det sådan: ”Vi passer på hinanden – og vi klapper hinanden på skulderen, når noget lykkes.”– Karen ”Jeg føler mig set, støttet og værdsat som ny.” – Maryna Det er ikke noget, vi siger for at lyde godt. Det er sådan, vi arbejder. Hvad du bliver en del af En afdeling med beboere med demens, psykiatri og Parkinson – og masser af faglige udfordringer Små, faste teams med sygeplejersker, assistenter og hjælpere Et arbejdsmiljø, der bliver rost igen og igen Mulighed for at arbejde med sygeplejefaglige opgaver Her er der plads til både faglighed, humor og menneskelighed - og du får lov til at sætte dit præg på hverdagen. Hvem vi leder efter Du er typen, der: holder hovedet koldt og hjertet varmt tager ansvar og bidrager til et godt arbejdsmiljø trives i tværfagligt samarbejde møder beboere og pårørende med respekt, varme og humor kan håndtere kritiske situationer – med sparring fra sygeplejerske efter behov Kort sagt: Du er ordentlig, nysgerrig og handlingsorienteret – præcis som kommunens værdier. Det praktiske Ca. 30 timer/uge Primært dagvagter Ca. 6 aftenvagter på 12 uger Arbejde 3,5 weekend over 12 uger Løn efter gældende overenskomst Løbende ansættelse Klar til at mærke forskellen? Ring til leder Johanne Nielsen på 99 74 24 86 til en uformel snak. Ældrecentret Enghaven, Mellemgade 8, 6900 Skjern Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format. Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto. Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer. Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen. Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.