Now hiring

Socialrådgiver til Regional Afdeling for Retspsykiatri @ Region Sjælland

Slagelse, DenmarkOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Regional Afdeling for Retspsykiatri søger en engageret og erfaren socialrådgiver, der brænder for at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter. Om stillingen Som socialrådgiver i retspsykiatrien arbejder du med at rådgive, vejlede og støtte indlagte patienter i forhold til deres sociale udfordringer. Du får en central rolle i at: afdække og understøtte patientens ressourcer planlægge og koordinere de sociale forhold omkring udskrivelse i tæt samarbejde med det tværfaglige team følge patienten i den ambulante behandling efter udskrivning Du bliver en del af en personalegruppe med mange fagligheder, hvor tværfaglighed og konstruktivt samarbejde vægtes højt. Vi behandler patienter med behandlings- og anbringelsesdomme samt patienter, der er indlagt efter retslige kendelser til mentalobservation eller varetægtsfængsling i surrogat. Afdelingen er i konstant udvikling, og vi arbejder målrettet på at styrke det faglige niveau og skabe meningsfulde, sammenhængende forløb for vores patienter. Vi søger en socialrådgiver, der arbejder helhedsorienteret og kan strukturere egne opgaver har stærke samarbejdsevner og trives i tværfaglige miljøer har praktisk erfaring med relevant sociallovgivning, fx: Serviceloven, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik er engageret, fleksibel og professionel i sin rolle værner om sin socialrådgiverfaglighed og kan lide at arbejde med komplekse sager bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og den værdibaserede udvikling i retspsykiatrien Vi tilbyder Planlagt introduktionsforløb Fagligt stærke og engagerede kolleger En arbejdsplads i udvikling med fokus på metoder, rammer og behandlingsindsatser En afdeling, hvor sikkerhed vægtes højt Tæt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde i tværfagligt forum Mulighed for faglig udvikling og supervision Et godt arbejdsmiljø Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde Om Retspsykiatrien Region Sjælland Retspsykiatrien består af fem lukkede afsnit med i alt 62 pladser, den højt specialiserede Sikringsafdeling med 35 pladser samt et retspsykiatrisk ambulatorium med ca. 150 tilknyttede patienter. Vi modtager patienter, der er indlagt af undersøgelses-, behandlings- eller sikkerhedsmæssige årsager, herunder patienter med anbringelses- eller behandlingsdom, kendelse om mentalobservation eller varetægtssurrogat. Rammerne gør det muligt at tilbyde meningsfuld og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patienter og personale. Retspsykiatrien er en del af Psykiatrien i Region Sjælland, hvor kompleksiteten i opgaverne skaber et særligt lærings- og udviklingsmiljø. Der er stor fokus på opkvalificering af personalet og gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Sikkerhed er fundamentet for det relationelle arbejde, som er kernen i behandlingen. Rammer for stillingen Afdelingen har i forvejen tre socialrådgivere ansat, hvoraf den ene er faglig koordinator. De vil være dine nærmeste kollegaer og sparringspartnere. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026, eller efter nærmere aftale, arbejdstiden er 37 timer ugentligt, ønskes lavere timeantal bedes dette anføres. Stillingen er omfattet af overenskomst for Socialrådgivere 32.32.1 Ansøgningsfrist den 30. juli 2026, samtalerne afholdes i 5. august Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Maibritt Vadstrup, [email protected] tlf. 93566 889 Socialrådgiver Charlotte Hansen, [email protected] tlf. 93577 887. (Ferie i ugerne 31-33) Socialrådgiver Milan Hasimovic, [email protected] (ferie uge 30) Socialrådgiver Claus Bogetoft Bøge Pedersen, [email protected] (ferie i ugerne 28-30) Startløn for overenskomstansatte Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startlønnen på regionens hjemmeside Om Midt- og Vestsjællands Hospital På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet. Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger. Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer. Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores