About this role
Administrativ medarbejder til kundeservice hos AffaldPlus I Job Administrativ medarbejder til kundeservice hos AffaldPlus Er du serviceminded, struktureret og glad for en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt? Så er det måske dig, vi mangler som administrativ medarbejder i vores Kundeservice-team. Vi søger nemlig en ny kollega, som kan bidrage til den daglige drift, følge op på henvendelser og sikre, at opgaverne bliver løst ordentligt og effektivt. Dine opgaver Du får en alsidig administrativ rolle med kontakt til både kunder og kolleger på tværs af AffaldPlus. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være: Gennemgang af videooptagelser på genbrugspladserne i forbindelse med indberetninger om fejlsortering, tyveri mv. Dokumentation og vurdering af overtrædelser af reglerne for selvbetjent åbningstid. Administration af udelukkelse fra selvbetjent åbningstid i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Opfølgning og rettelser vedr. erhvervsindkørsler på genbrugspladserne i vores LPR-system. Driftsopgaver vedrørende indsamlingsordninger i Sorø og Ringsted, herunder vores beholderservice. Vi forestiller os, at du trives med kundekontakt, tager ansvar for dine opgaver og kan bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften. Du arbejder struktureret, kommunikerer klart og professionelt og har lyst til at sætte dig ind i flere IT-systemer og arbejdsgange. Det vigtigste er, at du har blik for god service og følger dine opgaver til dørs. Derfor skal du vælge AffaldPlus Du bliver en del af et hjælpsomt Kundeservice-team med en uformel omgangstone og tæt samarbejde med resten af organisationen. Vi sørger for grundig oplæring i relevante systemer og arbejdsgange, og du får en hverdag med både faste driftsopgaver, kundedialog og mulighed for at bidrage til gode løsninger på affaldsområdet. Løn og ansættelse Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdssted på AffaldPlus’ hovedkontor, Ved Fjorden 20, 4700 Næstved. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem KL og din forhandlingsberettigede organisation, og tiltrædelse er snarest muligt eller efter aftale. Det med småt Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kundeserviceleder Camilla Steensgaard-Frandsen på [email protected]. Der er ansøgningsfrist 31. juli. Du skal være opmærksom på, at vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette. AffaldPlus ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, alder eller baggrund. Ansøg Titel: Administrativ medarbejder til kundeservice hos AffaldPlus Nummer: 166 Frist: 31/07/2026, 12:00 Lokation: Ved fjorden 20, 4700, Næstved, Denmark Afdeling: Kundeservice Kontaktperson: Camilla Steensgaard-Frandsen [email protected] +4555750824 Stillingstype: Fuldtid Stillingsbetegnelse: Administrativ medarbejder til kundeservice Afdeling: Kundeservice Log ind Har du ansøgt et job eller oprettet en jobagent? Log på herunder for at vise/ændre dine præferencer. Forkerte oplysninger Log ind Glemt Annullér Glemt password Venligst udfyld din mailadresse, hvis du har glemt dit kodeord. Vi vil sende et nyt link til din mailadresse. Dette link er aktivt i 24 timer. Link til fornyelse af dit kodeord er udløbet. Anmod om et nyt link ved at indtaste din email nedenfor Forny Annullér Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail. Opret kodeord Gem Vil du gerne slette? Hvis du sletter vil du miste alt data. Slet Slet ikke