About this role
Customer Relations Specialist Zantio IT søger en Customer Relations Specialist til vores team i Fredericia, der brænder for at opbygge stærke kunderelationer og samtidig har flair for rådgivende salg og strategi. Hos Zantio IT tror vi ikke på den klassiske model, hvor en sælger lukker aftalen og derefter forsvinder. Vi tager ansvar for hele kunderejsen - fra første dialog og underskrevet aftale til onboarding, drift og videreudvikling af samarbejdet. Derfor arbejder vi heller ikke med KPI-baseret salg eller provision. Din opgave er at sikre, at vores kunder får den rigtige IT-løsning - hverken mere eller mindre - og oplever Zantio som mere end bare dem, der fikser IT. Du bliver en del af en virksomhed med +30 kollegaer, hvor engagementet er stort, og hvor alle brænder for at levere den bedste service med et smil på læben. Du møder en arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling i et ambitiøst og dynamisk miljø, hvor tæt sparring og samarbejde blandt kolleger er helt naturligt. Vores vision er at være Danmarks mest trygge, nærværende og engagerede full-service IT-hus, og vi bestræber os samtidig på at blive Danmarks bedste arbejdsplads. Det interne fokus på høj trivsel er nemlig det, der skinner igennem i den service og support, vi leverer til vores kunder. Zantio IT holder til i nyindrettede kontorfaciliteter lige ved afkørsel 59 i Fredericia, så uanset om du bor i Fredericia eller kommer udenbys fra, så er der let adgang til kontoret. Om jobbet hos Zantio Som Customer Relations Specialist bliver du den faste kontaktperson for en portefølje af vores kunder. Rollen er hverken en klassisk sælgerrolle eller ren support, men noget midt imellem - en personlig rådgiver, der tager udgangspunkt i kundens behov frem for forudbestemte salgsmål. Du spotter muligheder, før kunderne selv ser dem, og bygger bro mellem kunderne og vores interne teams på en måde, der skaber tillid i begge retninger. Du bliver en af virksomhedens vigtigste relationelle nøglepersoner, hvor du kombinerer customer success, rådgivning og forretningsudvikling i tæt samarbejde med både kunder og interne specialister. Opgaver i fokus • Være den faste kontaktperson for en portefølje af kunder gennem hele kunderejsen • Tage ansvar fra første dialog og underskrevet aftale til onboarding, drift og videreudvikling af samarbejdet • Spotte muligheder og risici hos kunden, før kunden selv ser dem • Afholde ærlige rådgivningssamtaler om kundens IT-behov - uden at presse på for mersalg • Bygge bro mellem kunder og interne teknikere og konsulenter, så kundens behov bliver oversat til den rigtige løsning • Sikre, at kunden har den rette aftale og det rette serviceniveau, hverken over- eller underdækket • Gennemføre løbende statusmøder og årlige gennemgange med kunderne • Dokumentere aftaler og videregive relevant information internt, så resten af Zantio kender kunden Om dig Du har nogle års erfaring med kunderettet arbejde - f.eks. som account manager, kunderådgiver eller konsulent - og du trives med at bygge relationer frem for at lukke deals. Du er en naturlig lytter, der forstår at stille de rigtige spørgsmål, før du foreslår en løsning, og du har det ubehageligt at anbefale noget, du ikke selv ville sige ja til. Du behøver ikke være teknisk specialist, men du er nysgerrig på IT og har let ved at sætte dig ind i kundens systemer og udfordringer i samarbejde med vores tekniske kolleger. Du er struktureret, god til at holde styr på mange relationer ad gangen, og du kommunikerer altid respektfuldt og ordentligt - uanset travlhed. Dine kompetencer • Erfaring med kunderådgivning, account management eller lignende kunderettet rolle • Stærk mundtlig og skriftlig kommunikation • Forretningsforståelse og evne til at oversætte kundens behov til konkrete løsninger • Erfaring med CRM-systemer og struktureret opfølgning • Interesse for IT-branchen - gerne erfaring fra en IT-virksomhed eller lignende B2B-rådgivning Om Zantio IT Zantio IT startede i 2015 med drømmen om at blive den førende IT-leverandør på markedet. Vi arbejder med visionen om, at IT-support og rådgivning skal være ukompliceret og personlig. I Zantio IT vil du opleve en stærk kultur, hvor man sætter kundeservice, makkerskab og det personlige højest. Vi sætter en ære i at skabe en ekstraordinær kundeoplevelse og prioriterer tiden til kunderne. Vi forsøger altid at give kunderne mere end forventet - og det samme gælder for os som arbejdsplads. Tiltrædelse Snarest muligt. Ansøgningsfrist Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning i dag. Søg jobbet Send din ansøgning og dit CV til [email protected] Zantio IT A/S | CVR-nr: 41470704 | Karetmagervej 9 st | 7000 Fredericia | Tlf.: 70505800