About this role
Bliv en del af et stærkt team, hvor du gør en forskel – hver eneste dag Kan du lide et job med fart på, hvor samarbejde, kvalitet og ansvar går hånd i hånd? Trives du med at få tingene til at glide, så dagens opgaver bliver løst til tiden? Så er du måske vores nye kollega i Mad og Måltidskøkkenet på Det Nye OUH. Vi søger en engageret husassistent til vores distributionsafdeling. Her bliver du en vigtig del af et hold, der hver dag sørger for, at hospitalets patienter modtager de rette måltider – til tiden og i høj kvalitet. Vi tilbyder en stilling på 30 - 37 timer om ugen . Tiltrædelse er snarest muligt eller efter aftale . Derfor skal du vælge os Hos os bliver du en del af et moderne storkøkken med ny teknologi, automatisering og gode rammer for at lykkes i jobbet. Du får: En grundig introduktion og en mentor, der hjælper dig godt fra start. Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Et job med ansvar og varierede arbejdsopgaver. Mulighed for både faglig og personlig udvikling. En arbejdsplads, hvor vi værdsætter ordentlighed, respekt og et godt arbejdsmiljø. Mulighed for at gøre en forskel for patienter hver eneste dag. Dine opgaver Du bliver en central del af den daglige drift i Distribution, hvor du blandt andet skal: Koordinere med produktionsområderne, så dagens bestillinger bliver klar til tiden. Sikre et godt flow i pakning og levering af måltider. Have fokus på kvalitet og sikre, at de rigtige varer kommer de rigtige steder hen. Samarbejde med kolleger på tværs af køkkenet og OUHs matrikler. Bidrage til opfølgning på udvalgte kvalitets- og driftsmål. Du bliver også en del af opgaverne i vores opvaskeområde, hvor vi modtager og håndterer madvogne samt rengør vogne og produktionsudstyr ved hjælp af moderne automatiserede anlæg. Vi leder efter dig, som… ...har lyst til at være en del af et team, hvor vi er afhængige af hinanden, og hvor alle bidrager til, at dagens opgaver lykkes. Vi forventer, at du: tager ansvar og arbejder selvstændigt. bevarer overblikket – også når tempoet er højt. er god til at planlægge og prioritere dine opgaver. er kvalitetsbevidst og følger procedurer. trives med samarbejde og møder kolleger med en positiv indstilling. Du behøver ikke have erfaring fra et storkøkken. Har du erfaring med fødevarer eller hygiejne, er det en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og blive en del af holdet. Du skal være fortrolig med IT, da flere af vores arbejdsopgaver foregår digitalt, og du skal kunne læse, skrive og forstå dansk. Hvem er vi? Mad og Måltidskøkkenet på Det Nye OUH består af omkring 120 medarbejdere – blandt andet kokke, ernæringsassistenter, bagere, administrative medarbejdere samt service- og husassistenter. Du bliver en del af Distribution, hvor cirka 30 kolleger hver dag arbejder sammen om at sikre effektive leverancer til hele hospitalet. Vi er forskellige i alder, erfaring og baggrund, men fælles for os er, at vi hjælper hinanden og har en uformel omgangstone. Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor nye løsninger og moderne teknologi gør hverdagen lettere, samtidig med at den menneskelige indsats fortsat er afgørende. Praktiske oplysninger Ansættelse: 30 - 37 timer ugentligt. Arbejdstid: Attraktiv vagtplan med arbejde hver tredje weekend samt enkelte helligdage. Ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. december 2027 med mulighed for fastansættelse. Du er meget velkommen til at komme forbi til en snakke, kaffe samt rundvisning, inden du søger stillingen. Klar til at blive en del af holdet? Send din ansøgning senest 15. august 2026 . Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Karina Jakobsen på [email protected] . Træffes fra 20. juli. Arbejdssted Det nye OUH Servicevej 95 5260 Odense S. Vi glæder os til at høre fra dig.