About this role
Talentech - IT arkitekt Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × IT arkitekt IT-arkitekt til udbudslandskabet - med forretningsforståelse og interesse for EU-udbudsregler Vil du bygge bro mellem forretning, lovkrav og IT - og være med til at sikre, at vores udbudslandskab kan udvikles og opgraderes stabilt og compliant? Så er denne stilling noget for dig. Om jobbet I Amgros har vi ansvaret for at udbyde og indkøbe lægemidler til de danske sygehuse. Vi er desuden markedsføringsindehaver på en række lægemidler, der produceres af sygehusapotekerne. Sammen med sygehusapotekerne sikrer Amgros, at de nødvendige og kritiske lægemidler er til rådighed for patienterne på de offentlige sygehuse. Vores IT-afdeling driver den digitale transformation i Amgros, og vi søger en IT-arkitekt med stærk forretningsforståelse. Du får en central rolle i at hjemtage ansvaret for vores udbudsløsninger, så vi sikrer stabil drift, øger udviklingshastigheden og løbende kan tilpasse os nye EU-krav på udbudsområdet. Stillingen er en nøglefunktion i et område med stor betydning for drift, compliance og fremtidig udvikling. Du vil desuden bidrage til moderniseringen af hele udbudsområdet, herunder implementeringen af en ny backend-platform, der skal understøtte Amgros’ fortsatte udvikling på udbudsområdet. Dine primære opgaver: Kvalitetssikre systemlandskabet, der understøtter udbud Understøtte plan for vidensoverdragelse og styrkelse af interne kompetencer, så vi over tid bliver uafhængige af eksterne leverandører Bidrage til arkitektur og design af den fremtidige backend-platform for udbudsområdet, så løsningen understøtter robusthed, skalerbarhed, compliance og fremtidige forretningsbehov Omsætte krav fra EU-udbudsområdet (fx publicering/formatkrav) til funktionelle/ikke funktionelle krav, databehov og validerings-/kontrolpunkter Samarbejde med udbudsforretningen og jurister, så compliance bliver indbygget i løsninger og arbejdsgange Bidrage til prioritering og struktur af backlog og hjælpe med at skabe gennemsigtighed i fremdrift Sikre at nye initiativer bliver arkitekturvurderet tidligt (idéfase/one-pagers/backlog) og koblet til roadmap Hvem er du? Vi søger en profil, som trives i et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med uformel tone, plads til humor og høj faglighed. I hverdagen vil du indgå i procesteamet Forsynings- og Økonomisystemer og have et tæt samarbejde med udbudsafdelingen, så det er en fordel at du: Trives i spændingsfeltet mellem IT, compliance og forretning Arbejder selvstændigt, tager ejerskab og følger opgaver helt i mål Har forståelse for forretningsprocesser og kobling til IT Har erfaring med IT-arkitektrollen Har erfaring med .net applikationer og kodning heraf Er vant til at arbejde struktureret med krav, risiko, design, test og dokumentation Har erfaring med eller interesse for AI og ser muligheder for at anvende teknologien ansvarligt i udviklingen af digitale løsninger Kendskab til EU-udbudsregler er en klar fordel, men interessen og evne til at omsætte regulatoriske ændringer til IT-konsekvenser er mindst lige så vigtig. Velkommen til Amgros IT-afdelingen består af 30 medarbejdere fordelt på tre procesteams, et driftsteam og støttefunktioner. Du bliver en del af procesteamet Forsynings- og Økonomisystemer, hvor en teamleder og fem engagerede og fagligt stærke kolleger glæder sig til at byde dig velkommen. Amgros er en organisation med et klart formål: At skabe mest mulig sundhed for pengene. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø, en uformel tone og en samarbejdskultur præget af tillid, hjælpsomhed og engagement. Vil du være med? Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 14. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Procesleder Helle Møhl på tlf. 25464842 eller IT chef Morten Sørensen på tlf. 20284808. Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfrist 14-08-2026 Tiltrædelsesdato Arbejdstid Fuldtid Kategori Kategori IT Arbejdssted Region Hovedstaden Kontakt Følg os Amgros er sat i verden for at skabe forudsætninger for mere sundhed. Vores vigtigste opgave er sammen med sygehusapotekerne at sikre, at de nødvendige lægemidler er til rådighed for patienter på de offentlige danske sygehuse. Til rette tid, på rette sted og til rette pris, og med miljøet for øje. Det gør vi ved at tilrettelægge og gennemføre udbud og indkøb for vores ejere i de danske regioner. Grundighed er en del af vores DNA. Præcis lige som arbejdsglæde. Vi er overbeviste om, at de bedste resultater skabes af medarbejdere, der har det godt og er i balance. Vi er en organisation, der til stadighed er i bevægelse og ønsker at være på forkant. Det kræver både mod og nysgerrighed at få tingene til at lykkes. Amgros er for dig, der har lyst til at gøre en forskel og vil have det bedste ud af dit arbejdsliv. Se mere på www.amgros.dk