About this role
Talentech - Projektkoordinator til Portfolio Management, Transformation Office Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Projektkoordinator til Portfolio Management, Transformation Office Vil du være en del af Andels nyoprettede Transformation Office? Har du en spirende projektleder i maven, og er nysgerrig på, hvordan man driver forandringer i en stor organisation? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en engageret og struktureret projektkoordinator til Portfolio Management som er en del af Andels nye Transformation Office. Transformation Office er en nyetableret enhed og er sat i verden for at drive eksekveringen af Andel i Fremtiden - et transformationsprogram der går på tværs af hele Andel. Du bliver del af en central funktion, der understøtter strategiske projekter og transformationer på tværs af organisationen. Du behøver ikke være en erfaren projektleder - det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tager ansvar og brænder for at arbejde med projekter. Velkommen til Portfolio Management Portfolio Management er et lille team bestående af én PMO Lead, to Project Portfolio Managers samt en student. Vores arbejde består i at understøtte driften af transformationsprogrammet, bevare det samlede porteføljeoverblik samt give støtte og sparring til de enkelte projekter. Det er et team, hvor fagligheden er høj, og hvor vi sparrer med hinanden, så du kan opnå værdifuld læring om projektledelse. Vi er et nyt team, så dette er en oplagt mulighed for at være med fra start og tage del i at skabe vores kultur og identitet. Bliv et vigtigt bindeled I rollen som projektkoordinator vil du spille en vigtig rolle i at skabe overblik, struktur og fremdrift i vores projekter. Du vil arbejde tæt sammen med projektledere og bidrage til planlægning, opfølgning og koordinering af aktiviteter. Dine opgaver vil blandt andet bestå i at være fast tilknyttet bestemte projekter, herunder at udarbejde og vedligeholde projektplaner, sikre statusrapportering, forberede præsentationer samt koordinere møder og workshops med interessenter på tværs af organisationen. Du vil også bidrage til projektledelsen, sikre opfølgning på deadlines, risici og beslutninger samt være med til at skabe struktur i komplekse initiativer Du kan se frem til en hverdag, hvor du blandt vil være ansvarlig for: Supportere projektledere med materiale, koordination, møder Drive og udarbejde præsentationer til ledelsesfora og styregrupper Deltagelse i projekter på tværs af organisationen Stakeholder management på tværs af projekter og support til projektledere Udarbejde mindre analyser og skabe overblik over data Løbende support til afdelingsleder for Portfolio Management og teamet generelt "Vi har ansvar for eksekveringen af Andel i Fremtiden - et transformationsprogram som eksekveres over de kommende år, hvor vi er tæt på ledelsen og beslutningstagere og har et reelt mandat til at drive forandring." siger afdelingsleder Cathrine Boe Hougaard Du vil have din primære gang på vores lokation i Virum, og derudover er der fleksibilitet i form af hjemmearbejde efter aftale med din nærmeste leder. Hvem er du Vi forestiller os, at du måske har erfaring med projektarbejde eller en koordinerende rolle - men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, proaktiv og har lyst til at lære. Du har en naturlig interesse for projektarbejde og motiveres af at skabe fremdrift og holde styr på detaljerne uden at miste overblikket. Desuden kan du se dig selv i det meste af nedenstående: Struktureret, proaktiv og detaljeorienteret Stærk i kommunikation og præsentationer Interesse for projekt- og porteføljeledelse Stærke stakeholder management og relationelle evner Du trives i et miljø med mange interessenter, tager ansvar og har mod på at udvikle dig. Du kommunikerer klart og struktureret, både mundtligt og skriftligt, og har lyst til at tage de første skridt mod en fremtidig rolle som projektleder. Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab Hos os bliver du en del af en koncern, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen. Vores andelskultur er kendetegnet ved sammenhold og relationer der bunder i tillid. Læs mere om vores kultur og personaleforhold under “karriere" på hjemmesiden: andel.dk. Vil du med på rejsen? Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Vi forventer at starte op med samtaler i uge 32. Vi glæder os til at høre fra dig! For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen. Share Share Post Email Share Vi har alle en andel i energien Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden - elektrisk og digitalt - og vi er hinandens bedste forbindelse. I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi har 3.100 kolleger, der tager ansvar for at skabe en fælles fremtid - for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har i alt 3,5 millioner kundeforhold, og via vores kommercielle datterselskaber Andel Energi, Clever, Watts, Fibia, Waoo og Mind Energy giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi er en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i elnet, ladenetværk, vedvarende energiproduktion, fibernet og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev, Køge og Virum. I Andel hylder vi fællesskabet og forskelligheden og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge vores ledige stillinger. Ansøgningsfrist 09-08-2026 Arbejdssted Virum