Now hiring

Bygherrerådgiver @ HJ-Syn & Skøn ApS

Dronninglund, DenmarkOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Erfaren bygherrerådgiver til HJ-Energi Vil du repræsentere bygherren og sikre optimale løsninger fra idé til drift? Vi ansætter til begge vores afdelinger - Dronninglund (Nordjylland) og København NV (Bygmestervej). Du får fast base på det kontor, der passer til din egen lokation, og arbejdet veksler mellem kontor og opgaver ude hos kunden. Teknisk bygherrerådgivning er kernen i HJ-Energis mission og vision - vi vil være en af Danmarks førende på området. Derfor søger vi en erfaren bygherrerådgiver, som kan varetage bygherrens interesser og føre komplekse projekter sikkert i mål. Du bliver en nøgleperson i vores rådgivning med stor indflydelse på projekterne og på udviklingen af vores bygherrerådgivning, i et stærkt fagligt miljø, hvor faglighed, samarbejde og tillid er fundamentet. Om stillingen Som Bygherrerådgiver repræsenterer du bygherren gennem hele byggeprojektet - fra de tidligste overvejelser og programfase til projektering, udførelse, aflevering og drift. Du fungerer som bygherrens strategiske og tekniske sparringspartner og sikrer effektiv styring af tid, økonomi, kvalitet og risici. Du er bindeled mellem bygherre, rådgivere, entreprenører og driftspersonale og er med til at afgrænse og udvikle vores ydelser inden for bygherrerådgivning. Dine primære arbejdsopgaver • Strategisk og teknisk bygherrerådgivning gennem alle byggeriets faser • Proces- og projektledelse af byggeprojekter med ansvar for tid, økonomi, kvalitet og risikostyring • Granskning af projektmateriale og teknisk kvalitetssikring • Tilsyn og deltagelse i bygge- og projektmøder • Koordinering af tværfaglige projektteams og øvrige interessenter • Aflevering, mangelgennemgang og overdragelse til drift, herunder D&V-materiale • Gennemførelse af 1- og 5-års gennemgange Du får stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde og bliver en vigtig sparringspartner for både kunder og kollegaer. Hvem er du? Du er en erfaren rådgiver med en byggeteknisk uddannelse og flere års erfaring med bygherrerådgivning, projektledelse eller tilsyn på større byggeprojekter. Du kan eksempelvis være: • Ingeniør (byggeri, anlæg, installation eller energi) • Bygningskonstruktør • Maskinmester • Byggeøkonom Vi forestiller os desuden, at du: • har flere års erfaring med teknisk og/eller strategisk bygherrerådgivning, projektledelse eller tilsyn • har kendskab til AB-regelsættene (ABR18, AB18, ABT18) • har erfaring med byggeøkonomi og tidsstyring • arbejder struktureret og procesorienteret og kan skabe fremdrift • kan sætte dig i bygherrens sted og repræsentere bygherren med gennemslagskraft • trives med både kontorarbejde og opgaver ude hos kunden • kommunikerer klart og professionelt på dansk - engelsk er en fordel Har du erfaring med commissioning eller energioptimering, er det en fordel - men ikke et krav. Hos HJ-Energi får du Vi vil være en af Danmarks førende inden for teknisk bygherrerådgivning og commissioning - et sted, hvor faglighed, samarbejde og tillid er fundamentet. Derfor tilbyder vi: • En central rolle i en virksomhed i vækst med større og mere komplekse opgaver • Stor indflydelse på egne projekter og din egen arbejdsdag • Løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse - bl.a. commissioning-uddannelse og kurser • Grundig onboarding, så du kommer godt fra start • Et stærkt fagligt miljø, hvor vi deler viden åbent og løfter i flok • Synlig og ærlig ledelse, der sætter retning • Høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, pension og sundhedsforsikring • Sociale arrangementer og en arbejdsplads, hvor trivsel prioriteres højt Om HJ-Energi HJ-Energi er en rådgivende ingeniørvirksomhed med speciale inden for teknisk bygherrerådgivning, commissioning, energi og bæredygtige løsninger. Vores mission er at levere teknisk bygherrerådgivning baseret på dokumenterede fakta og standarder - og bygge varige partnerskaber baseret på tillid. Visionen er at være en af Danmarks førende inden for teknisk bygherrerådgivning og skabe dokumenteret værdi for bygherrer, ejere og investorer. Vores arbejde bygger på faglighed, samarbejde og tillid. Vi deler viden åbent, tager ansvar for kvaliteten i alt, hvad vi leverer, og møder både hinanden og vores kunder med respekt og ærlighed. Vi står sammen som ét HJ-Energi på tværs af projekt og landsdel - og løser opgaven. Vi har kontorer i Dronninglund og København NV og er i vækst. Er du klar til næste skridt? Send dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en uforpligtende dialog, er du meget velkommen til at kontakte Brian Pelby, tlf. 91377458 mail: [email protected] Vi glæder os til at høre fra dig.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores