About this role
Er du vores nye Nexus- og dokumentationskoordinator på Voksen- og Sundhedsområdet? I Voksen- og Sundhedsstaben i Billund Kommune søger vi en Nexus- og dokumentationskoordinator, som vil spille en central rolle i at understøtte god og korrekt dokumentation på hele Voksen- og Sundhedsområdet. Du bliver nøgleperson i arbejdet med Nexus, og får en vigtig rolle i den kommende FSIII-forenkling, hvor vi skal sikre, at dokumentationen opleves meningsfuld, understøtter den faglige indsats og skaber værdi for både borgere og medarbejdere. Det hele handler dog ikke kun om udvikling og projekter. Vi håber også, du trives med hverdagens mangeartede opgaver og henvendelser. Nogle dage arbejder du med udvikling af dokumentation i Nexus eller opsætning af løsninger, der understøtter nye arbejdsgange. Andre dage hjælper du en leder med et dokumentationsspørgsmål, finder løsninger på udfordringer i Nexus eller understøtter medarbejdere i at anvende systemet korrekt. Derfor søger vi en person, der både kan bevare overblikket over de lange udviklingsspor og samtidig levere nærværende support i hverdagen. Du får en central rolle, og du bliver den person, som både kolleger, ledere og samarbejdspartnere går til, når digitale arbejdsgange skal udvikles, optimeres eller forklares. Hvad skal du lave hos os? Vi har nok at lave, og nogle af de opgaver, du vil bruge tiden på hos os, vil være, at: være systemansvarlig og central koordinator for Nexus understøtte og vejlede ledere og medarbejdere i anvendelsen af Nexus samarbejde med og understøtte kommunens Nexus-superbrugere planlægge og facilitere superbrugermøder samt sikre videndeling på tværs af organisationen deltage i implementering af nye funktioner, arbejdsgange og løsninger fungere som bindeled mellem leverandør, superbrugere, ledelse og fagområder understøtte arbejdet med dokumentation, registrering og datakvalitet bidrage til undervisning, support og udarbejdelse af vejledninger teste nye funktioner samt følge op på fejl og forbedringsønsker bidrage til udvikling og optimering af digitale arbejdsgange Opgaverne tilpasses naturligvis dine kompetencer og erfaringer. Hvem er du? Vi ved, at ingen kan alting, og derfor kan der være mange veje ind i jobbet. Vi stiller ingen krav om en særlig uddannelsesmæssig baggrund, men vi kunne godt tænke os, at du: har erfaring med Nexus – gerne fra en kommune har kendskab til KLE, forløbsopsætning og de administrative funktioner i Nexus har kendskab til VUM og FSIII – eller lyst og evne til hurtigt at sætte dig ind i de faglige metoder og den kommende FSIII-forenkling forstår sammenhængen mellem faglig praksis, dokumentation og systemunderstøttelse arbejder struktureret og selvstændigt er god til at lære fra dig og omsætte kompleks viden til praksis er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger skaber gode relationer og samarbejder på tværs af faggrupper kommunikerer klart, hjælpsomt og respektfuld Hvorfor skal jeg vælge jer? Hos os får du: en central rolle med stor betydning for organisationens digitale udvikling dygtige og engagerede kolleger mulighed for at præge udviklingen af systemer og arbejdsgange et arbejdsmiljø præget af samarbejde, tillid og høj faglighed en hverdag med stor variation og mange samarbejdsflader Vi ved, at Nexus og dokumentationsområdet er komplekst, og derfor lægger vi stor vægt på en grundig introduktion til jobbet. Har du ikke allerede erfaring med Nexus, forventer vi ikke, at du kan det hele fra første dag. Vi sørger for relevant oplæring, sparring og mulighed for deltagelse i nødvendige kurser og kompetenceforløb, så du bliver godt rustet til opgaven. Om Voksen- og Sundhedsstaben Voksen- og Sundhedsstaben understøtter kommunens tilbud og indsatser på Voksen- og Sundhedsområdet. Vi hører hjemme under direktøren for Voksne og arbejder tæt sammen med Ældre- & Sundhedschefen, Handicap- & Psykiatrichefen, ledere og medarbejdere på hele området for at skabe de bedste rammer for både faglig kvalitet, udvikling og drift. Vi er en broget flok med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og jobfunktioner. Vi lægger vægt på ordentlighed, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Det praktiske til sidst Stillingen er placeret i Voksen- og Sundhedsstaben i Billund Kommune. Du refererer til stabsleder Christine Gärtner, som du også kan kontakte, hvis du har spørgsmål til stillingen eller er nysgerrig på at høre mere. Christine kan kontaktes på telefon 4027 2961 fra den 10. august. Der er ansøgningsfrist den 20. august 2026. Samtaler afholdes i uge 35 med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. oktober. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi glæder os til at høre fra dig.