About this role
Er du Tune Kirkes nye organist og korleder? En stilling som organist og korleder ved Tune Kirke er ledig til besættelse hurtigst muligt . Stillingen er på 37 timer ugentlig. Dine primære opgaver som organist/korleder: Musikledsagelse ved gudstjenester i Tune Kirke, Tune Menighedscenter og udendørs arrangementer. Ledelse af et socialt voksenkor, som synger til udvalgte koncerter Ledelse af et mindre unge/pigekor, der synger til de fleste højmesser samt administration i forhold til koret Planlægning og afholdelse af fællessangsarrangementet Syng Sammen (4–6 gange årligt). Deltagelse i sognearrangementer som fx konfirmandaktiviteter, spaghetti-gudstjenester, juletræstænding og halloween. Vedligeholdelse af instrumenter og kirkens nodearkiv. Planlægningsmøder og samarbejde med øvrige ansatte – især om kirkens musikliv og koncerter. Dagligt virke i Tune Menighedscenter. Der vil være administrativt arbejde, som at finde vikarer (sangere/organister) og musikrelaterede pr-opgaver. Vi tilbyder: En alsidig hverdag med stor frihed og indflydelse , med det menes også selv at kunne træffe beslutninger. En åben og samarbejdsvillig arbejdsplads med gode kollegaer og engageret menighedsråd. Et aktivt sogn med ca. 5.600 indbyggere , 10 ansatte , herunder to præster, samt mange frivillige. Moderne faciliteter: Eget kontor med el-klaver og IT-udstyr. P.G. Andersen & Bruhn-orgel (2004, 20 stemmer, 2 manualer), Yamaha-flygel, klaver og el-klaverer. Vi søger dig, som: Er fagligt dygtig og musikalsk alsidig – både klassisk og rytmisk. Trives i en varierende og dynamisk arbejdsdag. Har erfaring med eller lyst til korledelse og akkompagnement. Har lyst til at indgå aktivt i kirkens liv og samarbejde. Er imødekommende, initiativrig og god til at kommunikere. Kan arbejde digitalt – vi bruger ChurchDesk. Er interesseret i faglig udvikling. Tjenestested: Tune Kirke, Nørregade 2, 4030 Tune Tune Menighedscenter, Tune Center 17, 4030 Tune Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker ved Tune Sogns Menighedsråd. Løn og vilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomster afhængigt af uddannelse og erfaring: - Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 331.619,- kr. – 472.557,- kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.465,- kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1075,- kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. - Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 360.853,- kr. – 439.707,- kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.428,- kr. – 72.109,- kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. - Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 348.201,- kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 365.841,- kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.476,- kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke/37.699,- kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker/44.657,- kr. (nutidskroner) Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Der vil være tjeneste ca. 1 gang pr. måned i andre sogne (Havdrup, Jersie, Kr. Skensved) efter gældende aftaler. Det indebærer lidt planlægningsarbejde med de andre organister. Vil du vide mere? Kontakt formand Martin Østberg på tlf. 22754756 / mail: [email protected] Eller sognepræst Kristine Nymann på tlf. 23 96 60 12 / mail: [email protected] Ansøgning: Send din ansøgning og relevante bilag til: Tune Menighedsråd att. Martin Østberg Tune Center 17, 4030 Tune eller på mail: [email protected] Ansøgningsfrist: 1. august kl. 12 Samtaler og prøvespil forventes afholdt den 19. august i tidsrummet kl. 9.00-14.00. Menighedsrådet indhenter referencer og børneattest, og der er prøvetid i stillingen.