About this role
Kridthuset er et Bo- og dagtilbud for voksne med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. Vi er beliggende i et naturskønt område i Aakirkeby med stort udeareal. Vi søger en social pædagog til Kridthuset, som er et botilbud for voksne med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse og autismespektrum forstyrrelser. Vi er et lille specialiseret botilbud med eget dagtilbud, hvor vi selv tilrettelægger pædagogikken og aktiviteterne ud fra beboernes færdigheder og behov. Vi arbejder struktureret og bruger visuelle støttesystemer. I dagtilbuddet tilbyder vi vores beboere fysiske aktiviteter og bruger naturen omkring os. Vi er gode til at samarbejde om tingene og hjælpe hinanden kollegialt i hverdagen, samt give sparring til hinanden. Vi arbejder ud fra KRAP/ (anerkendende tilgang) som danner vores værdigrundlag. Vores kerneværdi er at hjælpe vores beboere med at lykkes i eget liv. Vi anvender Cura til al borgerrelateret dokumentation. Dit arbejde vil bl.a. bestå i: At støtte den enkelte beboer i hverdagen At støtte den enkelte beboer i at have indflydelse på eget liv Udføre personlig pleje At planlægge og udføre fysiske og pædagogiske aktiviteter Arbejde med struktur og forudsigelighed og visuelle støttesystemer At samarbejde med pårørende, kollegaer og andre faggrupper At du kan formulere dig skriftligt Vi forventer at du: Er uddannet social pædagog Faglig nysgerrig og rummelig i tilgangen til andre mennesker Reflektere over egen såvel som andres praksis Vil arbejde målrettet med målgruppen Har en anerkendende tilgang Ser muligheder frem for begrænsninger Vil arbejde med omsorg og pleje Er god til at samarbejde med kollegaer Er tydelig i din verbale og nonverbale kontakt med beboerne Har gode kommunikations og samarbejdsevner Kan formulere dig skriftligt såvel som mundtligt Har kørekort til bil og vil køre sammen med borgerne i tilbuddets biler/busser Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse. Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er i tidsrummet mellem kl. 7.00 – 23.00 i skiftende vagter dag/aften og vagt hver anden weekend, planlagt ud fra en fast rulleplan. Praktisk information Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. Ansøgningsfrist 20-08-2026 Samtaletidspunkt 24.08.2026 Ansættelsesdato 01-09-2026 eller snarest muligt Kontaktperson leder af Stjernehuset, Havehuset og Kridthuset Susanne Blem Koefoed 56926224 Arbejdssted Kridthuset Klintebovej 6A, 3720 Aakirkeby En arbejdsplads, der binder øen sammen BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads. BRK er en røgfri arbejdsplads. Vi hjælper dig på plads Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her .