About this role
Vi har et ledigt vikariat af 12 mdr. varighed for speciallæge i plastikkirurgi ved Plastikkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, med hovedtjenestested ved plastikkirurgisk sektion, Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus. Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale. Den plastikkirurgiske sektion ved Vejle er en velfungerende selvstændig mindre enhed, hvor fokus ud over et højt fagligt niveau i det kliniske arbejde er uddannelse, både i forhold til den enkelte og det samlede uddannelsesmiljø. Der lægges vægt på såvel praktisk som teoretisk videreuddannelse, og stillingen rummer gode mulighed for forskning. Sektionen består af 6 speciallæger, hvoraf 1 har orlov 12 mdr., med tilknyttet 2 introduktionsstillinger og 1 hoveduddannelsesforløb. Den plastikkirurgiske sektion ved Vejle Sygehus er organisatorisk sammensat med ansættelsesforhold og lægefaglig ledelse samt - ansvar ved Plastikkirurgisk Afdeling, OUH, mens det driftsmæssige ansvar hører under Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus. Lægerne i den plastikkirurgiske sektion refererer i det daglige arbejde til den ledende overlæge i sektionen. Sygehus Lillebælt Vejle er specialsygehus for kræft i den jyske del af Region Syddanmark. Den plastikkirurgiske sektion ved Vejle Sygehus har, jf. specialeplan for plastikkirurgi, hovedfunktionsniveau i plastikkirurgi og som udefunktion for afdelingen OUH regionsfunktion inden for den onkologiske plastikkirurgi med melanom, non-melanom hudkræft og rekonstruktiv brystkirurgi. For yderligere information kontakt : Vibeke Koudahl, cheflæge, Odense Universitetshospital, tlf. 2054 6069 eller [email protected] Arbejdstid : 37 timer per uge, deltid efter aftale Arbejdssted : Vejle Ansøgningsfrist : 7. august 2026 Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 33 Løn og ansættelse i henhold til aftale mellem Danske Regioner og YL. Der skal angives referencer fra tidligere og nuværende arbejdsgivere ved ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.