About this role
Er du struktureret, kvalitetsbevidst og motiveres du af at få planlægning, logistik og detaljerne til at gå op i en højere enhed? Trives du med ansvar og et tæt samarbejde med dine kolleger? Så er du måske vores nye mødeforplejer i Konferencecentret på Aarhus Universitet. Hos os bliver du en vigtig del af et stærkt team, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde går hånd i hånd. Hver dag er du med til at sikre, at mødeforplejning, konferencer og arrangementer bliver leveret korrekt, komplet og til tiden. Du holder styr på detaljerne bag kulisserne Stakladen er Aarhus Universitets centrale konference- og forplejningscenter. Hver dag leverer vi mødeforplejning og arrangementer til universitetets mange lokationer – fra det lille møde til store internationale konferencer. Som mødeforplejer er du bindeled mellem planlægning, produktion, opvask og chauffører. Du sikrer, at leverancerne forlader huset i den kvalitet, vores kunder forventer, og sikrer et godt flow i dagens opgaver. Hos os hjælper vi hinanden, tager ansvar og gør os umage, fordi de små detaljer er med til at skabe de bedste gæsteoplevelser. En hverdag med ansvar og kvalitet Du får en varieret hverdag, hvor du både planlægger, koordinerer og kvalitetssikrer dagens leverancer. Dine opgaver er bl.a.: Pakning af mødeforplejning og bestillinger efter ordre Kvalitetskontrol af leverancer inden afsendelse Sikre, at bestillinger er komplette, korrekt pakkede og præsentable Planlægning og koordinering af dagens leverancer og arbejdsopgaver Koordinering af opgaver for opvaskere, reserver og timelønnede hjælpere Lagerstyring, bestilling af forbrugsvarer og deltagelse ved konferencer og arrangementer Bidrage til effektive arbejdsgange og sikre høj hygiejne- og kvalitetsstandard Hvem er du? Vi søger en mødeforplejer, der trives med ansvar og motiveres af at holde styr på detaljerne og levere høj kvalitet. Du arbejder systematisk, har blik for detaljerne og bevarer overblikket – også når tempoet er højt. Vi forestiller os, at du: Har erfaring fra kantine, køkken, logistik eller mødeforplejning Arbejder struktureret og kan planlægge og prioritere flere opgaver samtidig Har gode IT-kundskaber og kan arbejde med bestillinger og systemer Har sans for kvalitet, detaljer og fødevaresikkerhed Er ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og trives med at skabe overblik Taler og læser dansk Vi tilbyder Hos Compass Group får du en nøglefunktion med stor indflydelse på den daglige drift og frihed under ansvar. Derudover får du: En fast stilling på 37 timer om ugen Gode arbejdstider: primært hverdage kl. 06.00-14.00. Fleksibilitet er en vigtig del af stillingen, og der må derfor forventes aften- og weekendarbejde i forbindelse med konferencer og arrangementer Et stærkt team med høj faglighed og godt sammenhold Gode muligheder for faglig og personlig udvikling En varieret hverdag med både planlægning og praktiske opgaver Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsordning, sundhedsordning og medarbejderrabatter Klar til at blive en del af holdet? Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega. Tiltrædelse: 10. august eller hurtigst muligt herefter.