About this role
Er du serviceminded og trives med frihed under ansvar? Kan du bevare overblikket, levere til tiden og møde kunderne med et smil? Så er du måske vores nye chauffør (reserve) i Konferencecentret på Aarhus Universitet. Hos os bliver du en vigtig del af et stærkt team, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde går hånd i hånd. Hver dag er du med til at sikre, at mødeforplejning og arrangementer bliver leveret til tiden og med den service, universitetets medarbejdere, studerende og gæster forventer. En vigtig rolle i et professionelt setup Forplejningscentralen i Stakladen er det logistiske knudepunkt for levering af mødeforplejning, konferencer, arrangementer og interne bestillinger på Aarhus Universitet. Hver dag sørger vi for, at mad, drikkevarer og service bliver leveret præcist, sikkert og i høj kvalitet til universitetets mange lokationer. Som chauffør er du vores ansigt udadtil – og ofte den eneste medarbejder, kunden møder. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og arbejder tæt sammen om at levere den bedste service. Vi sætter pris på godt humør, tillid og en kultur, hvor vi løfter i flok. En hverdag med ansvar og variation Som chauffør får du en selvstændig hverdag med mange forskellige leveringer og kundekontakter. Du sikrer, at bestillingerne kommer sikkert og rettidigt frem, samtidig med at du giver kunderne en professionel og imødekommende oplevelse. Dine opgaver er bl.a.: Levering af mødeforplejning, mad, drikkevarer og øvrige bestillinger på Aarhus Universitet Sikre korrekt og forsvarlig transport, så kvalitet og præsentation bevares Udpakning, aflevering og eventuel opsætning hos kunden Kontrol af varer inden afgang og ved levering Kørsel i større varevogn Lettere rengøring og vedligeholdelse af bil og transportudstyr Tilbagemelding ved ændringer og udfordringer undervejs Hvem er du? Vi søger en chauffør, der tager ansvar og sætter en ære i både leverancerne og kundeoplevelsen. Du arbejder struktureret, holder aftaler og bevarer roen – også når dagens planer ændrer sig. Vi forestiller os, at du: Har gyldigt kørekort B Er serviceminded og naturligt imødekommende Er punktlig, ansvarsbevidst og pålidelig Arbejder selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver Taler og læser dansk og kan følge leveringsinstruktioner Prioriterer sikker og ansvarlig kørsel Det er en fordel, hvis du har erfaring med varevognskørsel, levering eller kundeservice, men det er ikke et krav. Kendskab til Aarhus Universitet eller fødevarehåndtering er ligeledes en fordel, men vi sørger naturligvis for en grundig introduktion. Vi tilbyder Stillingen er en reservestilling, hvor vagterne aftales løbende efter behov. Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 06.00 og 16.00, og der kan være både korte og længere vagter afhængigt af aktivitetsniveau og arrangementer. Stillingen passer godt til dig, der har en fleksibel hverdag. Hos Compass Group får du: Stor frihed under ansvar Attraktive arbejdstider primært i dagtimerne En varieret hverdag med mange forskellige leveringer Et stærkt team med fokus på samarbejde og godt humør Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsordning, sundhedsordning og medarbejderrabatter Klar til at komme med på holdet? Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder. Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen den 10. august eller hurtigst muligt derefter.