About this role
Hos ReTec Miljø ApS søger vi en ny kollega til vores serviceteam. Vi lover dig én ting: Du bliver ikke bare et nummer i rækken. Du bliver en del af et team, hvor fleksibilitet, samarbejde og teknisk nysgerrighed er nøgleord – og hvor du får en chef, der både lytter, støtter og giver plads. Og ja – det er et job, hvor planer ændrer sig, opgaverne vælter ind, og dagene sjældent går som forventet. Det kræver overblik og ro i maven – men til gengæld keder du dig aldrig. Vores serviceopgaver spænder vidt og skifter hurtigt, så du skal trives i en hverdag, hvor planer kan ændres fra time til time. Hos os er to dage sjældent ens og det er lige præcis det vores serviceteknikere elsker. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: • Service og reparation af maskiner til recycling og affaldsbehandling (fx flishuggere, neddelere, sorteringsanlæg, ballepressere & åbnere, biogasanlæg m.m.) • Fejlfinding og montage af specialmaskiner hos kunder i hele landet • Større opgaver på værkstedet i Haderslev • Samarbejde med både kolleger og internationale leverandører • Håndtering af uforudsete opgaver og ændrede planer med ro og overblik Om dig Vi søger en kollega, der: • Har teknisk flair og gerne erfaring fra fx entreprenørmaskiner, landbrug, lastbil, industri eller lignende • Er selvstændig og kvalitetsbevidst, men trives i et team • Er fleksibel og omstillingsparat – og motiveres af en uforudsigelig hverdag • Har kørekort (B) – stort trailerkort og truckcertifikat er en fordel • Har grundlæggende IT-forståelse • Taler og forstår minimum dansk og engelsk Er du nyuddannet, men nysgerrig og lærenem? Så hører vi også gerne fra dig. Hvad tilbyder vi? • En fuldtidsstilling i en branche i vækst og med grøn profil • Stor variation i opgaver og mulighed for faglig udvikling • En fleksibel og uformel hverdag med dygtige kolleger • En chef, der bakker dig op og giver dig frihed under ansvar • Løn efter kvalifikationer • Pensionsordning og sundhedsforsikring • Kursus og efteruddannelse efter behov • En arbejdsplads med stigende fokus på FN’s 17 Verdensmål Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til [email protected], mærket “Servicetekniker”. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Jan F. Pedersen på 81 40 02 09. www.retec.dk