About this role
Vi søger en husassistent til at hjælpe med overordnet servicering på Horsens Rådhus. Dine opgaver: Overordnet ansvar for vores tekøkkener. Rengøring og servicering af kaffemaskiner. Løbende ad hoc-opgaver. Kvalifikationer: Vi forventer, at du er serviceminded, fleksibel og smilende. Du skal have evnen til at strukturere arbejdsopgaver effektivt, kunne arbejde selvstændigt og er proaktiv i opgavehåndtering. Din afdeling: Du vil blive en del af Intern Service, som er en afdeling med 31 medarbejdere. Intern Service dækker over rådhusbetjente, teknisk servicemedarbejdere, husassistenter og kantinemedarbejdere. Fælles for opgaverne i Intern Service er, at vi servicerer, og vi hjælper til, hvor der er brug for det. Vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vi arbejder målrettet på at yde god service og sikre god kvalitet, men har også et stort fokus på at være gode kolleger for hinanden. Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn. Der er tale om 1 stilling på 14 timer. Ansøgning: Ansøgningsfrist er onsdag den 31. juli 2026. Vi forventer at afholde samtalerne i uge 33. Spørgsmål: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Joanna Beck, der er afdelingsleder for Intern Service, på tlf. 21 39 91 13 I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.