Now hiring

Teamleder til Genoptræning @ Rødovre Kommune

Rødovre, DenmarkOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Om jobbet Vil du stå i spidsen for et stærkt terapeutfagligt miljø og være med til at udvikle fremtidens genoptræning i Rødovre Kommune? Vi søger en teamleder, der kan omsætte ambitioner til praksis. Du skal udvikle medarbejdere og sikre høj kvalitet i borgernes genoptræningsforløb. Stillingen er nyoprettet som led i en organisatorisk udvikling, hvor vi styrker den nære ledelse. Vi ønsker mere tid til faglig sparring, tættere opfølgning på den daglige drift og bedre muligheder for at udvikle vores indsatser. Det gør vi samtidig med at vi sikrer stabil drift og høj faglig kvalitet. Brænder du for ledelse, tværfagligt samarbejde og udvikling af både mennesker og organisation? Så er det måske dig, vi søger som vores nye teamleder. Om os Organisationen er opdelt i to afdelinger: Genoptræning og Hjælpemiddelservice. Denne lederstilling er forankret i Genoptræningen, hvor du får personaleansvar for medarbejdere i genoptræningen. Vi arbejder med genoptræning og rehabilitering af borgere i alle aldre. Vores opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet indsatser efter Sundhedsloven, Ældreloven og Serviceloven. Vi arbejder også med en række forebyggende og borgerrettede tilbud. Der et tæt samarbejde med kommunens øvrige afdelinger, hospitaler og almen praksis, ligesom tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Om stillingen Som teamleder bliver du en del af et engageret ledelsesteam, hvor vi er en centerleder og en teamlederkollega. Ledelsesteamet arbejder tæt sammen og ser sparring, fælles refleksion og fælles ansvar som afgørende for vores succes. Du bliver personaleleder for ca. 17 medarbejdere. Der er fysioterapeuter og ergoterapeuter i Genoptræningen. Medarbejderne arbejder inden for forskellige specialområder, men indgår i ét fælles fagligt miljø med høj grad af samarbejde, koordinering og videndeling. Som teamleder har du en vigtig rolle i den faglige ledelse og udvikling af området. Du understøtter et stærkt terapeutfagligt miljø, hvor faglig refleksion, videndeling og løbende kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen. Du er med til at omsætte ny viden, evidens og politiske ambitioner til praksis og skaber rammer for høj faglig kvalitet i borgernes genoptræningsforløb. Vi arbejder med prøvehandlinger, evaluering og løbende forbedringer frem for hurtige standardløsninger og værdsætter nysgerrighed, refleksion og læring. Genoptræningen er et fælles område, hvor opgaverne løses på tværs af lederområderne. Derfor er et tæt samarbejde i ledelsesteamet afgørende for at sikre fælles retning, sammenhængende prioriteringer og en ensartet ledelsespraksis. Som medlem af ledelsesteamet bidrager du aktivt til den strategiske udvikling af genoptræningsområdet. Du er også med til at omsætte kommunens ambitioner og politiske målsætninger til praksis til gavn for borgere og medarbejdere. Du får ansvar for både den daglige drift og den fortsatte udvikling af genoptræningsområdet. Vi arbejder aktivt med implementering af ny lovgivning, udvikling af vores indsatser og løbende forbedring af arbejdsgange. Samtidig ønsker vi at styrke brugen af data, teknologi og tværfaglige løsninger. Dine primære opgaver Du får blandt andet ansvar for at sikre nærværende personaleledelse med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og faglig udvikling understøtte den faglige udvikling og sikre høj kvalitet i de terapeutiske indsatser gennem sparring, refleksion og systematisk arbejde med kvalitet og læring sikre en stabil og velfungerende daglig drift gennemføre MUS, GRUS, sygefraværssamtaler og øvrige personalesamtaler understøtte implementering af nye arbejdsgange, udviklingsprojekter og politiske beslutninger skabe gode rammer for tværfagligt samarbejde bidrage til udvikling af samarbejder på tværs af kommunen og med eksterne samarbejdspartnere omsætte strategier og udviklingsinitiativer til konkret praksis. Din profil Vi forestiller os, at du har uddannelse som fysioterapeut eller ergoterapeut solid klinisk erfaring og et godt kendskab til genoptrænings- og rehabiliteringsområdet erfaring med ledelse og personaleansvar interesse for ledelsesfaget og lyst til fortsat udvikling som leder evnen til at kombinere personaleledelse og faglig ledelse og skabe engagement omkring faglig udvikling og kvalitet evnen til at skabe struktur, overblik og retning i en kompleks hverdag. Det er en fordel, hvis du har en diplomuddannelse i ledelse eller anden relevant lederuddannelse har du ikke en lederuddannelse, forventer vi, at du er indstillet på at gennemføre en diplomuddannelse i ledelse har erfaring fra en politisk styret organisation arbejder datainformeret og bruger viden som grundlag for udvikling og prioritering har erfaring med implementering af forandringer og udviklingsprocesser. Hvem er du som leder? Vi søger en synlig og nærværende leder, der skaber følgeskab gennem tillid, tydelighed og respekt. Du trives med at være tæt på medarbejderne, og kan skabe et arbejdsmiljø præget af trivsel, engagement og fælles ansvar. Samtidig kan du sætte en klar retning og skabe overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver og interessenter. Det er vigtigt at kunne balancere personaleledelse, faglig ledelse, drift og udvikling. Gennem dialog, sparring og involvering understøtter du et stærkt terapeutfagligt miljø, hvor læring, refleksion og kvalitet er en naturlig del af hverdagen. Du er nysgerrig på nye muligheder/løsninger og tør udfordre vanetænkning, når det kan bidrage til bedre kvalitet, stærkere samarbejde og mere værdi for borgerne. Vores nye teamleder ser værdien i tæt ledelsessamarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger. Du kan skabe sammenhæng på tværs af faglige perspektiver/ samarbejdsflader og arbejder relationelt med fokus på tillid, dialog og resultater. Derfor skal du vælge os Vi tilbyder Hos os bliver du en del af en organisation med høj faglighed, engagerede medarbejdere og stor lyst til udvikling. Du får et stærkt ledelsesfællesskab med fokus på sparring, samarbejde og fælles ansvar mulighed for at præge udviklingen af fremtidens kommunale genoptræning en arbejdsplads, hvor vi tror på, at de bedste løsninger udvikles tæt på praksis gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling. Har du lyst til at stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø og være med til at udvikle fremtidens genoptræning i Rødovre Kommune? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Løn- og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Hvis du vil vide mere Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte centerleder Sara Roikjær på telefon 30 76 81 61. Ansøgning Send din ansøgning online på knappen ’Søg stillingen’ med relevante bilag og referencer hurtigst muligt. Vi skal senest have den 21. august 2026. Vi forventer at holde 1. samtale den 2. september og 2. samtale den 17. september. Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores