About this role
Bogholder Weiss Isolering A/S Erfaren og selvstændig bogholder Høje-Taastrup Kommune Ansøg senest 15. august, men det vil blive afholdt løbende interview Fastansættelse Gem job Del: Udskriv: Weiss Isolering A/S er et specialfirma indenfor engrossalg af tekniske isoleringsprodukter til Danmark, Grønland, Færøerne og Island. Vi er forhandler af bl. a. Rockwool og Isover produkter samt andre produkter til lyd-, køle-, kondens- og varmeisolering samt brandsikring og brandlukning til isolerings-, VVS og ventilationsbranchen, og kan i dag tilbyde landets største varesortiment. Weiss Isolering A/S har en løbende dialog med både kunder og leverandører for hele tiden at optimere produktsortimentet og for at tilfredsstille et mere og mere specialiseret marked. I dag er krav om god service og rådgivning samt leveringssikkerhed blevet endnu større, og disse krav forsøger Weiss Isolering A/S at indfri. Dag-til-dag-levering er en nødvendighed, og derfor er et stort og velfungerende lager med mange specielle produkter et af Weiss Isolering A/S’ stærke sider. Læs mere Er du en erfaren og selvstændig bogholder, som trives med at have det fulde ansvar for økonomifunktionen? For vores kunde Weiss Isolering A/S søger vi en dygtig bogholder til en fast fuldtidsstilling på deres kontor i Hedehusene. Stillingen er for dig, der har solid erfaring med bogholderi og regnskab, og som motiveres af at arbejde selvstændigt. Du bliver eneansvarlig for virksomhedens daglige økonomifunktion. Derfor er det vigtigt, at du er struktureret, proaktiv og kan arbejde sikkert og selvstændigt i hverdagen. Bogføring og den daglige regnskabsdrift udgør langt størstedelen af stillingen, men du vil også varetage nogle få øvrige opgaver. Dine primære arbejdsopgaver: Regnskab og økonomi Ansvar for bogføring og den daglige regnskabsdrift Daglig fakturering Bogføring af ind- og udbetalinger Løbende betaling af kreditorer Ugentlig opfølgning på debitorer Udsendelse af kontoudtog og renteberegninger ved månedsafslutning Afstemninger og momsindberetning Beregning af bonus ved månedsafslutning Rapportering på engelsk til moderselskabet Klargøring af årsregnskab til revisor Løn og personaleadministration Lønbehandling for virksomhedens 8 medarbejdere Ferieregnskab og vedligeholdelse af ferielister Fraværsregistrering Vedligeholdelse af personalehåndbogen Administration Indkøb af kontorartikler og forbrugsvarer (kaffe, vand, toner m.m.) Telefonpasning ved travlhed samt ferie- og sygefravær Diverse administrative ad hoc-opgaver Vi forestiller os, at du Har flere års erfaring med bogholderi og regnskab Har erfaring med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for hele økonomifunktionen Har erfaring med lønbehandling og personaleadministration Er struktureret, omhyggelig og har et skarpt blik for detaljer Arbejder proaktivt og tager naturligt ansvar for dine opgaver Er fortrolig med økonomisystemer samt Microsoft Office - særligt Excel Engelsk på et almindeligt godt forretningsniveau da bl.a. rapportering foregår på engelsk Trives i en mindre virksomhed, hvor man hjælper hinanden, når der er behov Weiss Isolering tilbyder En selvstændig nøglestilling med stor frihed under ansvar En alsidig hverdag, hvor du får ansvaret for hele økonomifunktionen En stabil virksomhed med ordnede forhold og et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle møder ind på kontoret hver dag. Gode kolleger og en arbejdsplads med korte beslutningsveje Løn efter kvalifikationer Søg jobbet Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team. Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail. Temp-Team Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder. Vi er en del af JuhlerGroup - en international koncern.