About this role
Vil du være med til at skabe et børnemiljø, hvor alle børn kan lykkes med dem, de er? Vi søger en engageret og fagligt stærk ressourcepædagog, der brænder for at skabe gode rammer for børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet. Om Mælkevejen I Mælkevejen tror vi på, at alle børn kommer med unikke ressourcer, personligheder og måder at være i verden på. Vores opgave som voksne er at skabe et trygt og udviklende børnemiljø, hvor børn oplever sig set, forstået og betydningsfulde – og hvor der er plads til forskellighed. Vi arbejder målrettet med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at lykkes med dem, de er. Det gør vi ved at arbejde med sensitive samspil og meningsfulde fællesskaber, hvor de voksne tager ansvar for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vores pædagogiske tilgang bygger på ICDP (International Child Development Programme), hvor relationen mellem barn og voksen er fundamentet for barnets trivsel, udvikling og læring. Vi møder børnene med nysgerrighed, anerkendelse og et ressourceorienteret børnesyn og arbejder ud fra en forståelse af, at det er de voksnes ansvar at justere rammerne og skabe de bedste muligheder for, at alle børn kan være en del af fællesskabet. Vi har fokus på tidlig indsats og på at opdage og handle på børns behov i tæt samarbejde med kolleger, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Samtidig ved vi, at det gode børneliv også skabes gennem leg, varme, humor, nysgerrighed og voksne , der kan begejstres sammen med børnene. Om stillingen Som ressourcepædagog er du tilknyttet hele Mælkevejen og arbejder på tværs af alle stuer. Du bliver en central faglig ressource, der understøtter både børn, medarbejdere og læringsmiljøer gennem sparring, vejledning og målrettede pædagogiske indsatser. Du har ikke ansvaret for en fast børnegruppe, men bevæger dig derhen, hvor behovet er størst. Din opgave er at understøtte den pædagogiske kvalitet i hele huset og bidrage til, at alle børn får de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og deltage aktivt i fællesskabet. Du har en afgørende rolle i arbejdet med tidlig indsats og inkluderende læringsmiljøer. Du omsætter pædagogisk og specialpædagogisk viden til praksis og understøtter kolleger gennem faglig sparring, refleksion og vejledning. Samtidig er du med til at sikre, at indsatser bliver systematiske, sammenhængende og forankret i den daglige praksis. Vi har allerede en dygtig og erfaren ressourcepædagog i Mælkevejen, som du vil komme til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med. Sammen vil I være med til at styrke den fælles pædagogiske retning, dele viden og understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer i hele børnehaven. I bliver faglige sparringspartnere for hinanden og får mulighed for at kvalificere indsatser, reflektere over praksis og sammen skabe endnu stærkere rammer for børnenes trivsel og udvikling. Som ressourcepædagog er du en synlig og tillidsvækkende fagperson, der går foran i udviklingen af den pædagogiske praksis. Du evner at skabe følgeskab gennem stærke relationer, tydelig kommunikation og en anerkendende tilgang til dine kolleger. Du inspirerer ikke ved at have alle svarene, men ved at være nysgerrig, reflekterende og ved at omsætte faglig viden til handling i hverdagen. Du har mod til at tage initiativ og sætte retning, også når hverdagen er kompleks, eller når situationer kalder på hurtige faglige vurderinger. Du kan bevare roen, skabe overblik og understøtte kolleger i at finde fælles løsninger, når et barn eller en børnegruppe udfordrer den pædagogiske praksis. Du tør gå forrest, facilitere faglige refleksioner og bidrage med nye perspektiver – altid med respekt for dine kollegers erfaringer og med fokus på at skabe et fælles fagligt fundament. Humor, ro og et positivt mindset i en kompleks hverdag Vi arbejder i en hverdag med højt tempo, mange forskellige behov og komplekse pædagogiske problemstillinger, hvor opgaverne ofte kræver både faglighed, fleksibilitet og evnen til at bevare overblikket. Som ressourcepædagog er det afgørende, at du kan møde en omskiftelig hverdag med ro, nysgerrighed og en tro på, at der findes muligheder og løsninger – også når situationerne er krævende. Du skal kunne skabe tryghed omkring dig, bidrage til en positiv stemning og hjælpe med at finde retning, når kompleksiteten bliver stor. Et smil, et grin og evnen til at kunne se muligheder sammen med kollegerne er med til at skabe energi og arbejdsglæde – og samtidig styrke vores evne til at lykkes med den vigtige opgave, vi har omkring børnene. Dine arbejdsopgaver Understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer på tværs af Mælkevejen. Bidrage til tidlig opsporing og forebyggende indsatser. Vejlede og sparre med kolleger om pædagogiske strategier, relationer, struktur og deltagelsesmuligheder. Gå foran i den pædagogiske praksis og være et fagligt forbillede, der omsætter viden til handling. Facilitere faglige refleksioner og bidrage til udviklingen af en fælles pædagogisk retning. Tage lederskab i komplekse pædagogiske situationer og understøtte kolleger i at skabe ro, overblik og handlemuligheder. Indgå i målrettede pædagogiske forløb med børn og børnegrupper, når der er behov. Bidrage til dokumentation, evaluering og opfølgning på indsatser. Samarbejde tæt med ledelsen om udviklingen af den pædagogiske kvalitet. Indgå i et anerkendende samarbejde med forældre. Deltage aktivt i det tværfaglige samarbejde med blandt andet PPR, tale-hørekonsulent, ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog. Bidrage til videndeling og kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Vi søger en ressorucepædagog som Er uddannet pædagog - gerne med erfaring indenfor børn og familier i udsatte positioner Har erfaring med eller stor interesse for inkluderende pædagogik, tidlig indsats og specialpædagogiske tilgange. Har kendskab til eller interesse for at arbejde ud fra ICDP. Kan skabe følgeskab og motivere kolleger gennem faglighed, tillid og stærke relationer. Har mod til at tage lederskab i komplekse pædagogiske situationer og bidrager til at skabe ro, retning og fælles løsninger. Trives med at facilitere faglige refleksioner og udviklingsprocesser tæt på praksis. Kan balancere en vejledende rolle med et tæt og ligeværdigt samarbejde med kolleger. Er tydelig, handlekraftig og vedholdende, samtidig med at du møder andre med nysgerrighed, respekt og ydmyghed. Har et positivt mindset og kan bevare roen i komplekse situationer Har stærke relationskompetencer og kan skabe tillid hos både børn, kolleger og forældre. Vi tilbyder En spændende funktion med stor mulighed for at præge den pædagogiske udvikling i hele Mælkevejen. En central rolle som kulturbærer og sparringspartner for kolleger og ledelse. En arbejdsplads hvor ICDP danner den fælles pædagogiske referenceramme. Gode muligheder for tværfaglig sparring med blandt andet PPR og øvrige relevante samarbejdspartnere. Et engageret kollegafællesskab med fokus på refleksion, videndeling og fælles udvikling. En ledelse, der prioriterer nærvær, udvikling og høj kvalitet i den pædagogiske praksis. Et fleksibelt arbejdsmiljø med høj grad af tillid, hvor du får mulighed for selvstændigt at rammesætte og strukturere dine arbejdsopgaver Praktiske oplysninger Stillingen er på 35-37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist: 16. August Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Linda Hosseini Garmi, Pædagogisk Leder, på 28920824/29450603 eller via mail [email protected]. Det anbefales at sende en sms, hvis ikke det er muligt at komme igennem telefonisk. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde en ny ressourcepædagog velkommen i Mælkevejen.