About this role
Svejsning · CNC-bukning · Laserskæring – Fuldtid, fysisk tilstedeværelse, Dragør, Danmark Er du typen, der læser en tegning, starter maskinen og er stolt af det, der kommer ud i den anden ende? RENTEQ Automotive er en startup i vækst, og vi har brug for en dygtig fabrikationstekniker til at hjælpe os med at bygge de rammer og kabinetter, der indgår i hvert eneste køretøj, vi konverterer. Hvis du er praktisk anlagt, nysgerrig og har lyst til at sætte dit præg på noget, der virkelig betyder noget – så læs videre. Om RENTEQ Automotive RENTEQ Automotive er en ung dansk virksomhed med en ambition om at reducere CO₂-udledningen ved at elektrificere varebiler og entreprenørmaskiner. Vi holder til i Dragør og tager hele rejsen på os – fra ingeniørarbejde og udvikling helt frem til produktion. Din rolle Som vores fabrikationstekniker vil du omsætte tegninger til de færdige dele, der går i vores produkter. Fra vores værksted i Dragør betjener du vores 8+1-akset CNC-kantbukningsmaskine, laserskærer og svejseudstyr til at fremstille de bærende rammer og kabinetter, der udgør rygraden i vores køretøjskonverteringer. Det her er ikke et samlebånd – hvert projekt er anderledes, og du skal kunne tænke selvstændigt. Du arbejder tæt sammen med ingeniør- og produktionsteamet, kan finde ud af bidrage til problemløsninger tidligt, og hjælper os med at bygge klogere for hver iteration. Dine opgaver • Betjene den 8+1-aksede CNC-kantbukningsmaskine til at producere præcisionsbøjede rammer og konstruktionsdele • Opsætte og betjene laserskæreren til pladeemner, beslag og kabinetpaneler • Svejse bærende rammer, kasser og kabinetter – MIG og TIG afhængigt af materiale og specifikation • Læse og fortolke tekniske tegninger og omsætte dem til færdige dele • Kvalitetskontroller eget arbejde – målkontrol, svejsekvalitet og pasform – inden det går til produktion • Samarbejde med ingeniørteamet om at indentificere designproblemer og give praktisk feedback • Holde værkstedet organiseret, udstyr vedligeholdt og processer dokumenteret • Understøtte prototypeiterationer – forvent at der er hyppige designændringer og flere projekter kørende på én gang. Er det dig, vi leder efter? Har du praktisk erfaring inden for fabrikation – det kan være fra en håndværksuddannelse, teknisk skole eller reel værkstedserfaring? Det vil være en fordel, hvis du kan sætte kryds ved det meste af nedenstående: • Erfaren svejser – MIG er et krav, TIG er et stort plus • Fortrolig med CNC-bukningsmaskiner; erfaring med fleraksede bukkemaskiner er ideelt • Erfaring med laserskæring – opsætning, nesting og sikker betjening • I stand til at læse og arbejde ud fra tekniske tegninger og 3D-modeller • Øje for detaljen: du måler to gange og er stolt af præcist, pænt arbejde • Trives i et lille team, hvor ingen dage er ens • Proaktiv – du identificerer problemer tidligt frem for at lade dem blive til andres problem • Dansk- eller engelsksproget; begge dele er et plus. Vi tilbyder • En central rolle i en startup i vækst, hvor dit arbejde er synligt i hvert køretøj, der forlader vores værksted • Et uformelt og rart team i en flad virksomhedsstruktur med variation i arbejdsdagene • Et sundt og attraktivt arbejdsmiljø med moderne fabrikationsudstyr • Ordentlige faciliteter i Dragør med god adgang i bil og med offentlig transport • Reelle muligheder for at vokse med virksomheden, efterhånden som vi skalerer til fuld produktion. Sådan søger du Send dit CV og et par linjer om dig selv til [email protected] og [email protected] . Vi behandler ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til en uformel første samtale – så vent ikke for længe med at tage kontakt. Har du spørgsmål til stillingen, inden du søger, er du meget velkommen til at skrive til os på samme adresse.