About this role
Vil du være med til at udvikle ny viden om socialt arbejde med voksne mennesker i udsatte og komplekse livssituationer? Har du en stærk forskningsprofil og ambitioner om at styrke samspillet mellem forskning, uddannelse og praksis? Så er du måske vores nye docent i Center for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Absalon. Center for Socialt Arbejde udvikler praksisnær forskning i tæt samarbejde med socialrådgiverprofessionen, kommuner, civilsamfundsorganisationer og andre aktører på det sociale område. Forskningen bidrager til udviklingen af socialfaglig praksis og understøtter grunduddannelse samt efter- og videreuddannelse inden for socialt arbejde. Stillingen er forankret i forskningsmiljøet 'Psykiatri, handicap og psykisk mistrivsel på det sociale område', som arbejder med aktuelle samfunds- og praksisudfordringer på handicap, psykiatri- og udsathedsområdet. Læs mere om forskningsmiljøet her https://phabsalon.dk/forskning/forskningsmiljoeer/psykiatri-handicap-og-psykisk-mistrivsel-paa-det-sociale-omraade I forskningsmiljøet ønsker vi at styrke forskningen i socialt arbejde med voksne mennesker i udsatte og komplekse livssituationer. Vi er særligt interesserede i forskning, der belyser, hvordan handicap, psykisk mistrivsel, psykiatriske diagnoser, fattigdom, vold og andre former for social udsathed påvirker menneskers muligheder for deltagelse, trivsel og et selvstændigt hverdagsliv. Vi ønsker at udvikle ny viden om, hvordan socialfaglige indsatser, tværsektorielt samarbejde og relationelle tilgange kan understøtte mennesker med komplekse støttebehov. Forskningen skal bidrage til at styrke socialfaglig praksis og skabe løsninger på aktuelle samfunds- og praksisudfordringer inden for handicap-, psykiatri- og udsathedsområdet. Din profil Du motiveres af at skabe sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis og ser det som en central opgave at bidrage til udviklingen af socialrådgiveruddannelsen og efter- og videreuddannelsesområdet. Du har en ph.d.-grad og dokumenteret erfaring med forskning, forskningsledelse og udvikling af forskningsmiljøer fra en forsknings- eller vidensproducerende organisation. Herudover kan du se dig selv i følgende: Etableret dig som forsker inden for socialt arbejde med voksne mennesker i udsatte og komplekse livssituationer. Din forskning beskæftiger sig eksempelvis med samspillet mellem handicap, psykisk mistrivsel, fattigdom, vold, traumatiske livserfaringer eller andre forhold, som former menneskers livsbetingelser og muligheder for deltagelse i samfundet. Dokumenteret erfaring med at publicere i nationale og internationale tidsskrifter og kan omsætte forskningsbaseret viden til praksis, uddannelse og faglig udvikling. Indgående kendskab til socialfaglig praksis og erfaring med forskning, der udvikles i tæt samspil med borgere, professionelle og organisationer på det sociale område. Erfaring med forskning i sociale indsatser for mennesker med komplekse støttebehov vil være en fordel. Dokumenteret erfaring med forskningsfaglig ledelse og udvikling af forskningsmiljøer. Du kan skabe faglig retning, understøtte kollegers forskningsudvikling og bidrage til opbygning af bæredygtige forskningsfællesskaber. Du har erfaring med at koordinere forskningsaktiviteter, understøtte publiceringsstrategier og skabe sammenhæng mellem forskningsprojekter og forskningsmiljøets samlede udvikling. Erfaring med at udvikle større forskningsprojekter, etablere nationale og internationale samarbejder samt hjemtage ekstern finansiering. Derudover har du erfaring med at understøtte kollegers forskningsudvikling gennem faglig sparring, vejledning og forskningsledelse. Dine arbejdsopgaver Med denne stilling er der tilknyttet to docenter til forskningsmiljøet. Du indgår, sammen med den eksisterende docent, i den faglige ledelse af forskningsmiljøet og har et medansvar for forskningsledelse, forskningsstrategisk udvikling og kapacitetsopbygning. I docentteamet har I ansvar for den faglige koordinering og udvikling af forskningsmiljøet, for sammenhængen mellem forskning, uddannelse og praksis, samt for at understøtte medarbejdernes udvikling af forskningsprofiler og forskningskompetencer. Dine opgaver vil blandt andet omfatte at: Udvikle, lede og gennemføre praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter inden for socialt arbejde. Du tager et strategisk ansvar for udvikling af større forskningsansøgninger, hjemtager ekstern finansiering og udvikler langsigtede finansieringsstrategier for forskningsmiljøet. Samtidig bidrager du til den forskningsfaglige udvikling af centret gennem sparring, vejledning og understøttelse af kollegers forskningsaktiviteter. Publicerer forskning i nationale og internationale videnskabelige tidsskrifter samt formidle forskningsresultater til praksis, uddannelse og offentlighed. Styrke og udvikle samarbejder med kommuner, civilsamfundsorganisationer, videninstitutioner og øvrige samarbejdspartnere. Herudover skal du bidrage til udviklingen af nationale og internationale forskningsnetværk inden for dit forskningsfelt. Bidrage til opbygning af forskningskapacitet gennem vejledning, mentoring og understøttelse af medarbejderes forsknings- og publiceringsaktiviteter, herunder udvikling af forskningsprofiler, ph.d.-ansøgninger og forskningssamarbejder. Du skal også bidrage til udvikling og kvalificering af ph.d.-projekter, samt vejlede og understøtte forskningsaktive medarbejdere i udviklingen af forskningskarrierer. Bidrage til den strategiske prioritering af forskningsressourcer og medvirke til planlægning, opfølgning og udvikling af forskningsmiljøets samlede projektportefølje og eksterne finansiering. Dine kolleger Center for Socialt Arbejde er fordelt på tre lokationer i henholdsvis Roskilde, Slagelse og Nykøbing F. Du bliver en del af Absalons samlede forskningsorganisation med adgang til tværgående docentnetværk, forskningsfaglige samarbejder på tværs af centre, samt støtte fra Stab for Forskning og Udvikling. Forskningsmiljøerne samarbejder tæt om udvik