About this role
Ph.d.-stipendium: “Transformation af nordisk velfærdsarkitektur” Institut for Arkitektur og Kultur på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering udbyder et ledigt ph.d.-stipendium med temaet “Transformation af nordisk velfærdsarkitektur”. Ph.d.-stipendiatet er til besættelse snarest muligt. Rammerne for projektet I lyset af de seneste årtiers udfordringer for den nordiske velfærdsmodel – demografiske forandringer, underfinansiering af offentlige ydelser, stigende socioøkonomiske sundhedskløfter, privatisering af statsfinansieret service og en gennemgribende grøn omstilling – og dertil nyere problemer med en global ustabil sikkerhedssituation, kunstig intelligens og epidemiens eftervirkninger, er det relevant at se nærmere på de udfordringer, som knytter sig til behovet for transformation af den mest udbredte og generiske arkitektur, som velfærdssamfundet har frembåret de sidste 50 år. Denne bygningsmasse står over for en transformation blandt andet for at imødekomme velfærdssamfundets udfordringer, og det medfører problemstillinger, som berører flere forskningsområder, for eksempel kulturarvsforskning, arkitekturhistorie, arkitekturpolitik, bysociologi, etc. Institut for Arkitektur og Kultur ved Det Kongelige Akademi udbyder et ph.d.-stipendiat inden for området nordisk velfærdsarkitektur i forandring. Projektet skal bidrage til en øget forståelse for arkitekturens udfordringer med efter-/sen-/post-modernitetens byggepraksis og bygningsmasse og for de foranderlige forudsætninger og betingelser, som styrer byggeriet i et velfærdssamfund. Der er forskningsbaseret konsensus om, at vores nuværende bygningspraksis er uholdbar, og at forandring er nødvendig. For at imødekomme disse udfordringer kræves øget forståelse for, hvordan det eksisterende kan transformeres, en øget forståelse for de systemiske forudsætninger for den byggepraksis, vi har, og for hvordan disse knytter sig til en unik samfundsmodel, til principper og vedtaget praksis, som i stigende grad er i forandring. Danmark og de øvrige nordiske lande deler en specifik velfærdsmodel. På trods af historiske, geografiske og økonomiske forskelle fungerer modellen stadig efter ensartede grundidéer, for eksempel angående statsstyret ressourcefordeling, høje krav om myndighedstransparens, stærke civilrettigheder og gratis sundhedspleje, uddannelse, boligforsyning samt børne- og ældreomsorg. Selv om modellen aldrig har været realiseret fuldt ud, har principperne stået stærkt, uanset politisk fortolkning. Som et ideologisk kompromis af kapitalistisk samfundsøkonomi, liberale rettigheder for individer og erhverv og en stærk regulerende stat, har modellen haft stor indflydelse på udviklingen af de nordiske landes arkitektur, infrastruktur, jordbrug og byudvikling. Derfor står den nordiske velfærdsarkitektur over for specifikke udfordringer, for eksempel hvad angår arven fra modernismens samfundsbyggeri, synet på naturen som en velfærdsressource, udnyttelse af geografi og geologi, sammenhæng mellem by og land, statsøkonomisk grundlag, immigrationspolitik og sundhedsrelaterede problemstillinger. Disse betingelser kan danne grundlag for et ph.d.-forskningsprojekt. Vi modtager gerne ph.d.-projektforslag, som placerer sig inden for ét eller flere af nedenstående fokusområder. Andre fokusområder vil dog også kunne være relevante. Projekter, som udgår fra særlige tematikker, for eksempel forholdet mellem natur, dyr og mennesker, kulturelle og etniske tilhørsforhold, samfundsøkonomi, byggeskik, industri og produktion. Projekter, som fokuserer på særlige bygningstyper eller individuelle cases. Det kan være boliger, parker, kommercielle bygninger, industrier, museer, hospitaler, byplaner eller infrastruktur. Vi er interesseret i cases, der giver anledning til en problematisering af etablerede principper for bevaring og kulturarv. Projekter, som knytter an til forskellige discipliner/fagområder som for eksempel arkitekturhistoriografi, arkitekturpædagogik eller kulturarvsstudier, og som tager udgangspunkt i aspekter af en udfordret velfærdsmodel som for eksempel finans, sundhed, forsvar eller omsorg. Særlige begreber med relevans for velfærdssamfundet, for eksempel “det almene”, “det bevaringsværdige” eller “det grønne” kan også danne udgangspunkt for relevante projekter. Projekter, som inkluderer research-through-design-metoder i det videnskabelige arbejde. Om Institut for Arkitektur og Kultur Institut for Arkitektur og Kultur beskæftiger sig med arkitekturens kunstneriske, historiske og politiske faktorer, der afspejler sig i arkitekturens virkemåder og betydningsdannelser. Instituttet vil forny arkitekturens engagement med omverdenen, herunder begrebet bygningskultur i perspektiv af aktuelle samfundsmæssige udfordringer. Kvalifikationskrav På indskrivnings- og ansættelsestidspunktet skal ansøger have opnået en kandidatgrad (120 ECTS eller tilsvarende) inden for arkitektur eller et tilsvarende relevant fagområde. Hvis uddannelsen er erhvervet i udlandet, skal uddannelsen ækvivalens til en dansk kandidatuddannelse vurderes af Styrelsen for International Uddannelse, før indskrivning og ansættelse kan finde sted. Det Kongelige Akademi vil bistå med vurderingsprocessen for den ansøger, der vil få tilbudt stipendiet. Ansættelsesforhold Indskrivning som ph.d.-studerende sker med henblik på at erhverve ph.d.-graden og medfører ansættelse i tre år som lønnet ph.d.- stipendiat efter aftale mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Akademikernes Centralorganisation, protokollat om ph.d.-stipendiater (bilag 5). Der er tale om en treårig fuldtidsuddannelse, der består af selvstændig videnskabelig forskning under vejledning. Uddannelsen omfatter deltagelse i ph.d.-kurser (i alt 30 ECTS-point), undervisning eller anden formidling af den ph.d.-studerendes viden (i alt 840 timer) samt skift af forskningsmiljø Lønnen udgøres af en anciennitetsbestemt basisløn på mellem 30.071,08 kr. og 36.642,25 kr. samt et fast ikke-pensionsgivende tillæg på 1.580,89