Now hiring

IT- og driftskoordinator til PowerLabDK - DTU Wind @ DTU Wind - Lyngby 329A

Denmark (DK012)OnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du arbejde med drift og udvikling af avancerede IT-systemer i et internationalt forskningsmiljø og samtidig spille en central rolle i at skabe struktur og fremdrift? Vil du være med til at etablere state-of-the-art forskningsfaciliteter, der skal sikre fremtidens intelligente og bæredygtige energiforsyning? PowerLabDK søger en IT- og driftskoordinator, der kan kombinere hands-on IT-drift med koordinering og projektopgaver i et teknisk komplekst og alsidigt miljø. Du får en central rolle i et internationalt forskningsmiljø, der arbejder med udvikling og test af fremtidens energisystemer. Som en del af PowerLabDK bliver du en nøglespiller i driften og videreudviklingen af avancerede IT-systemer og digitale platforme, som understøtter forskning og samarbejde med både danske og internationale partnere. Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret miljø med fokus på innovation, kvalitet og samarbejde på tværs af discipliner. Her får du mulighed for både at arbejde hands-on med tekniske løsninger og samtidig bidrage til planlægning og fremdrift i opgaver og projekter. Stillingen giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Om rollen Du får en central rolle i både den daglige drift og den løbende udvikling af PowerLabDK’s IT-systemer og digitale platforme. Rollen er fordelt mellem drift og koordinering i nogenlunde samme omfang. Din hverdag vil veksle mellem at understøtte en stabil og sikker drift af systemerne, vedligeholde IT-sikkerhed og dokumentation, arbejde hands-on med tekniske opgaver og fejlfinding samt koordinere og drive opgaver og mindre projekter på tværs af teamet. Du bliver en del af vores IT-systemteam og vil arbejde tæt sammen med både teknikere, forskere og eksterne samarbejdspartnere. Dine primære ansvarsområder: I rollen som IT- og driftskoordinator vil du have en varieret hverdag, hvor du både arbejder hands-on med den daglige drift af vores IT-systemer og samtidig bidrager til at skabe overblik, struktur og fremdrift i opgaver og projekter. Du får ansvar for at sikre stabil drift, samtidig med at du er med til at udvikle og koordinere nye løsninger i takt med, at vores faciliteter og aktiviteter vokser. Dine opgaver vil blandt andet være: drift, overvågning og vedligeholdelse af PowerLabDK’s IT-systemer og platforme hands-on arbejde med fejlfinding, opdateringer og løbende forbedringer koordinering og gennemførelse af mindre IT- og udviklingsopgaver bidrag til større forsknings- og udviklingsprojekter med ansvar for IT-relaterede leverancer koordinering og etablering af nye IT- og datafaciliteter ansvar for for IT-sikkerhed, dokumentation og efterlevelse af gældende krav support og sparring til brugere og faciliteter i den daglige drift. Vi forestiller os, at du besidder to eller flere af følgende: Ca. 5–6 års erfaring med drift af IT-systemer i tekniske eller driftskritiske miljøer Erfaring med systemer tæt på tekniske infrastrukturer eller anlæg Generelt kendskab til informationssikkerhed gerne ISO27000 og NIS2 Erfaring med drift af Linux/Windows servere, netværk, virtualisering og overvågning Kendskab til ITIL Derudover forestiller vi os, at du: trives med både hands-on teknisk arbejde og samarbejde på tværs har erfaring med eller lyst til at arbejde med koordinering og projektopgaver er struktureret i din tilgang til arbejdet og er god til at tage ansvar for opgaver fra start til slut har gode kommunikations- og samarbejdsevner på både dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du har erfaring med systemer i kritisk infrastruktur (fx SCADA, ADMS eller lignende). Om PowerLabDK og digital infrastruktur PowerLabDK er en central del af DTU Wind and Energy Systems og fungerer som et avanceret test‑ og udviklingsmiljø for fremtidens energisystemer. Faciliteterne supporterer både forskere, studerende og industripartnere. Her arbejdes der med alt fra komponenttest og systemintegration til digitalisering af energiløsninger i arbejdet mod et robust energisystem baseret på vedvarende energi. Du vil blive en del af en sektion, der består af ca. 15 medarbejdere - teknikere, ingeniører, udviklere og projektledere - der arbejder i et åbent, internationalt og fagligt stærkt miljø med fokus på samarbejde, videndeling og innovation. IT og data er et gennemgående og voksende element i PowerLabDK’s aktiviteter, og indgår bl.a. i disse centrale IT‑faciliteter: ADMS (Advanced Distribution Management System) – et fuldt SCADA‑system baseret primært på Windows‑servere med adgang til data fra mellem‑ og højspændingsnettet på Bornholm Netværksinfrastruktur, visualiseringsløsninger, skærmvægge m.m. EnergyDataDK – en af Europas største platforme til opsamling og håndtering af energidata i realtid (Linux‑servere, virtuelle maskiner, open source og specialudviklede komponenter) Mange af de data, der håndteres, er fortrolige, og IT‑sikkerhed er derfor en integreret del af arbejdet. PowerLabDK arbejder inden for sikkerhedsrammer baseret på ISO27000 og krav relateret til NIS2 foruden ITIL. Se mere om vores faciliteter på www.powerlab.dk . Vi tilbyder dig en central rolle med indflydelse og ansvar i et ambitiøst forsknings- og innovationsmiljø et fagligt stærkt og engageret team i en international akademisk kontekst en alsidig hverdag med både drift, problemløsning og koordinering gode muligheder for faglig udvikling og gradvist udvidet ansvar fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag et uformelt, samarbejdsorienteret og internationalt arbejdsmiljø. Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa) i statens tjeneste eller overenskomst for akademikere i staten. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdssted: DTU Lyngby Campus, Elektrovej B325 / 329A, 2800 Kgs. Lyngby. Der må forventes møder og arbejdsdage på DTU Risø Campus. Ansøgning og kontakt Vi skal modtage din online ansøgning senest den 9. august 2026.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores